I dag sker det: Jævndøgn betyder mere lys end mørke

Selvom det først er forårsjævndøgn i dag, har solen snydt, og dagene er allerede længere end nætterne.

Forårsvejret er i den grad ankommet til landet her i marts, og nu følger kalenderen også med.

I dag klokken 16.33 er det nemlig forårsjævndøgn, hvilket betyder, at vi nu bevæger os ind i sommerhalvåret.

Jævndøgn er det tidspunkt, hvor solen står lige over ækvator med en vinkel på præcis 90 grader.

To gange om året har vi jævndøgn, når solens bane krydser Ækvator på dens vej fra Krebsens Vendekreds i nord til Stenbukkens i syd.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Stod man på ækvator ved jævndøgn, ville man ikke kaste en skygge af sig.

For mange symboliserer jævndøgn starten på forår, selvom andre hellere går efter kalenderen og siger, at foråret starter 1. marts.

En ting er dog sikkert, og det er, at det er i disse dage, at dagslængden tiltager hurtigst, og de mange ekstra minutter solskin hver dag er meget tiltrængte efter en klassik grå dansk vinter.

Jævndøgn og den lige lange dag og nat

Navnet jævndøgn antyder måske, at det er den dag, hvor natten og dagen er lige lange, men det er ikke helt rigtigt.

Dagene er allerede længere end nætterne, selvom det er jævndøgn i dag
Dagene er allerede længere end nætterne, selvom det er jævndøgn i dag
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Kigger man på dagslængderne for Skagen og Gedser, viser det sig, at dagene allerede er over 12 timer lange og derfor allerede er længere end nætterne.

Faktisk har dagene været længere end nætterne siden fredag 18. marts.

Det forekommer måske lidt underligt, men forklaringen er ganske ligetil.

Når solens lys passerer igennem Jordens atmosfære, afbøjes det gennem en proces, som kaldes refraktion. Denne spredning af lyset gør, at man i Danmark får solens lys, fire minutter før solen egentligt skulle stå op.

Refraktion i atmosfæren afbøjer sollyset, så vi kan se solen lidt under horisontlinjen.
Refraktion i atmosfæren afbøjer sollyset, så vi kan se solen lidt under horisontlinjen.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Det samme gør sig gældende om aftenen, hvilket gør dagene over otte minutter længere, end hvis Jorden ikke havde haft en atmosfære.

Næste astronomiske milepæl er i slutningen af juni, når solen står lige over Krebsens vendekreds, hvilket er ved sommersolhverv.

Dagslængden ved sommersolhverv er omkring 17,5 timer, så der er stadig over 7 timers ekstra solskin til gode.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik