I dag skal plakater op: "Det er ikke opmuntrende at se på"

TV 2 har bedt en kommunikationsrådgiver vurdere nogle af partiernes valgplakater.

Lørdag klokken 12 bliver landets lygtepæle fyldt med valgplakater fra partier og politikere, der gerne vil vælges til Folketinget.

TV 2 har fået lov at låne nogle af de plakater, der skal op at hænge, og vist dem til Sune Bang, der er kommunikationsrådgiver og tidligere har været med til at lave valgplakater for blandt andre Margrete Auken.

Hans vurdering af de plakater, der kan ses i denne artikel, kan opsummeres kort:

- Det er ikke opmuntrende at se på.

Der er ellers god grund til at gøre noget ud af valgplakaterne, for selvom de produceres i tusindvis og i modsætning til opslag på sociale medier ikke kan målrettes den enkelte vælger, så virker de, lyder det fra Sune Bang.

- Man skal ikke undervurdere, at det er det personlige, vi i høj grad også stemmer ud fra. Selvom det er væsentligt, hvad man siger, så er langt det væsentligste, hvordan man ser ud, og hvordan man virker, siger han.

Plakat til folketingsvalget 2019, Uffe Elbæk, Alternativet.
Plakat til folketingsvalget 2019, Uffe Elbæk, Alternativet.
Foto: TV 2

 Har set det før

Når politikerne og deres hjælpere ikke fluks styrtede ud på gader og stræder for at hænge valgplakater op, da statsministeren tirsdag udskrev valg til Folketinget, så skyldes det bestemmelser i vejlovgivningen.

Ifølge lovgivningen må valgplakater først hænges op fra den fjerde lørdag før valgdagen klokken 12.

Når plakaterne først er oppe at hænge, så vil det for eksempel være denne fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), man vil kunne se:

Lars Løkke Rasmussen, Venstre.
Lars Løkke Rasmussen, Venstre.
Foto: TV 2

Og denne fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K):

Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.
Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.
Foto: TV 2

Spørger man kommunikationsrådgiveren, er plakaterne designet ud fra side ét i valgplakathåndbogen. Det er et ansigt, det er et navn, måske står der 'stem', måske står der bare et partibogstav.

- Jeg forstår ikke, hvorfor alle sammen er så konservative, for det er virkelig det, vi har set så mange gange før, siger Sune Bang.

Pernille Skipper, Enhedslisten.
Pernille Skipper, Enhedslisten.
Foto: TV 2

At politikere kan lave sjove og anderledes valgplakater, så vi senest flere eksempler på ved kommunal- og regionrådsvalget i 2017.

Efter at have set et lille udsnit valgplakaterne til årets folketingsvalg synes Sune Bang, "det er lidt tosset," at partierne og politikerne ikke bruger formatet anderledes.

- Regel nummer ét i kommunikation er at differentiere sig, altså at skille sig ud fra alle andre. Og det gør de her jo ikke, siger han.

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
Foto: TV 2

Nøje krav

Valgplakaterne får lov at blive hængende indtil senest otte dage efter valget. Det vil sige, at når døgnet slutter 13. juni, skal de være fjernet.

Der gælder i øvrigt nøje krav til plakaterne.

Pia Olsen Dyhr, SF.
Pia Olsen Dyhr, SF.
Foto: TV 2

Plakaterne må ikke være større end 0,8 kvadratmeter. Hvis man ønsker at have større plakater, bannere eller skærme, skal der søges om tilladelse.

De skal hænge mindst 2,3 meter over fortov og cykelsti, og de skal være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og e-mail på den, der står bag opsætningen.

Mette Frederiksen, Socialdemokratiet
Mette Frederiksen, Socialdemokratiet
Foto: TV 2

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik