I dag får vi op til 32 grader - og her tager temperaturen et pludseligt dyk

Termometrene kan i dag nå op til 32 grader og give årets hidtil højeste temperatur.

Lørdagen var skøn med smukt dansk sommervejr. I dag søndag bliver det markant varmere.

Lørdag var den højest målte temperatur 28,0 grader. Det når vi i store dele af landet også søndag, og nogle steder bliver det endda 3-4 grader varmere.

Prognose klokken 10.
Prognose klokken 10.
Foto: TV 2 Vejret

I morgen og formiddagstimerne er der søndenvind i hele landet. Varme fra kontinentet hentes op til Danmark, og omkring klokken 10 vil termometrene i Jylland vise mellem 24 og 28 grader. I de østlige egne stiger temperaturen også markant.

Prognose klokken 14.
Prognose klokken 14.
Foto: TV 2 Vejret

Tidligt på eftermiddagen kulminerer temperauren, og på Sjælland, Lolland og Falster når vi flere steder op på omkring 30 grader.

Onsdag målte vi 31,1 grader, hvilket gør dagen til årets hidtil varmeste. Det er der gode chancer for, at vi overgår i dag, og bedst mulighed er der i København og Nordsjælland.

Klokken 14 har en koldfront sørget for, at temperaturen i den vestlige halvdel af Jylland falder til under 25 grader. Fronten bringer flere skyer, men det holder stort set tørt.

Desuden får fronten også vinden til at friske op og dreje mod vest. I Vestjylland vil man derfor opleve, at temperaturen falder med 7-8 grader, samtidig med det pludselig bliver blæsende med store bølger i Vesterhavet.

Prognose klokken 17
Prognose klokken 17
Foto: TV 2 Vejret

Klokken 17 er koldfronten trukket yderligere mod øst. Om sommeren ser man tit de højeste temperaturer omkring klokken 17, men i dag vil koldfronten trække temperaturen ned i hele landet.

Senere på aftenen vil temperauren placere sig omkring 20 grader i hele landet, og bag koldfronten klarer det op. Det bliver derfor en smuk og behagelig aften.

Prognose klokken 20.
Prognose klokken 20.
Foto: TV 2 Vejret

Den europæiske hedebølge, der fredag kuliminerede over Frankrig, har bevæget sig mod nord og øst. Det sender temperaturen mange steder i Polen og Tyskland et stykke over de 35 grader.

Danmark vil i dag få en smagsprøve på den europæiske hedebølge, men allerede i morgen bliver det almindeligt dansk vejr igen.

Prognose for temperaturer i Europa i dag. Den sorte stiplede linje viser den europæiske hedebølge.
Prognose for temperaturer i Europa i dag. Den sorte stiplede linje viser den europæiske hedebølge.
Foto: TV 2 Vejret

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Vinter

Vinterens koldeste nat - vi kan nå under 10 graders frost

Snevejr

Sjældent isdøgn: Kan blive ned til -12 grader

Sne Hillerød

Barsk dag forude – her kan der falde 10 cm sne og komme vindstød af stormstyrke

Sne Kirke Værløse

Se kortet over sneen i Danmark - så dyb er sneen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere