Lørdag er det den 2. februar - og det er også dagen, som betegnes som kyndelmisse. På dette tidspunkt er vi midtvejs mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn, og ofte er det også på denne tid af året, man finder vinterens koldeste vejr.
Blandt andet derfor knytter der sig en del gamle danske vejrvarsler til netop denne dag. Vores forfædre tog ofte udgangspunkt i vejret på netop kyndelmisse, og spåede derefter hvordan vejret fremadrettet ville udvikle sig.
Ofte var det sådan, at hvis vejret var mildt til kyndelmisse, så ville det efterfølgende blive koldt frem mod påske, mens en kold kyndelmisse varslede tidligt forår.
Dét vejrvarsel, der kommer tættest på at tage udgangspunkt i lørdagens vejr, omhandler sne:
Sne og uvejr på denne dag lover tidligt forår.
Det er nok noget af en tilnærmelse at kalde lørdagens vejr for 'uvejr', men den østlige del af Danmark får i dagens løb slud og tøsne flere steder. Skulle det gamle vejrvarsel have noget på sig, så kan de danskere, der synes, det er koldt udenfor, altså lune sig på udsigten til et tidligt forår.
I de rigtige vejrprognoser er der ikke noget forårsvejr i sigte - men der er omvendt heller ikke noget, der tyder på, at koldere vejr er på vej lige foreløbig.
Kyndelmisse er et gammelt begreb
Ordet kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelabris, som betyder lysmesse.
Lysfesten kendtes også som kermesse, der med tiden udviklede sig til kørmesse og kjørmes, som mange nok kender fra Kjørmes Knud i Jeppe Aakjærs 'Sneflokke kommer vrimlende'.
Man siger, at kyndelmisse slår sin knude, og det er et billede på midvinterens knude af hård frost.
Hård frost eller ej: Hvad der er helt sikkert, er, at dagen bliver længere med hastige skridt, og i øjeblikket får vi omtrent en halv times mere dagslys for hver uge, der går - og den 20. marts er dag og nat lige lange.
