De to gule sokker skimtes under de stumpede bukser, idet benene tager et lille chassé fremad.
Der skal næsten ikke mere end den lille beskrivelse til, før Benny Frandsen fra Olsen Banden-filmene dukker op på nethinden - sandsynligvis hoppende mellem sine to kumpaner Egon og Kjeld.
Manden, der har gjort det fjogede og altid optimistiske bandemedlem udødeligt, er den nu 82-årige skuespiller Morten Grunwald.
Gennem de 14 film, som strakte sig over fire årtier, formåede han med sin naive humor og udbrud af "Skidegodt, Egon!" at blive allemandseje i dansk kultur.
Lørdag aften står han formentlig på teaterscenen for sidste gang, når stykket 3 x Beckett på Østre Gasværk Teater spiller sidste gang.
Den eminente timing
Morten Grunwald har i sine 50 år som skuespiller altid udfordret sig selv og prøvet kræfter med mange forskellige roller - både i film og teater.
Alligevel er det oftest rollen som Benny i Olsen Banden, der løber med opmærksomheden.
- Han kan godt lide Benny. Det er måske også derfor, det er gået så godt med at spille ham alle de år. Han er altid i godt humør, meget optimistisk type, som Morten også er i virkeligheden, siger forfatter og journalist Per Kuskner.
Han skrev sammen med Morten Grunwald biografien "Mit tid i gule sokker" i 2013 om hans liv og rollen som Benny.
- Og så havde han en sjælden evne for timing. Han kan altid time sin mimik og replikker på en helt unik måde. Der skal virkelig meget til at lave god humor, men han mestrer det, siger han.
Holdt sig fra lavthængende frugter
I Per Kuskners øjne er der ingen tvivl om, at Morten Grunwald er stolt af sin tid med Benny, men også at hans talent virkelig viser sig, når man har set ham brillere i roller, som er i den anden ende af kulturspektret.
- Han har behersket en sjælden balance: På den ene side kunne han spille nogle af de mest udfordrende klassiske stykker af Samuel Beckett, og så om sommeren, hvor Olsen Banden blev optaget, gik han fuldstændig ind i det univers. Han har den klassiske skuespilleruddannelse, men formår at tilføje en komisk rolle som Benny noget helt specielt, siger han.
Når en skuespiller får en så definerende rolle, som Benny er for Morten Grunwald, ligger der en stor udfordring i, hvordan skuespilleren håndterer det.
Her mener Per Kuskner, at Morten Grunwald meget nemt kunne have taget de "lavthængende frugter" og gået efter roller, som mindede om Benny.
Det gjorde han ikke. Men slet ikke fordi han ikke brød sig om rollen:
- Han havde så stor respekt for Benny-rollen. Der skulle bare slet ikke være noget, som gik ind og forstyrrede den. Han ville under ingen omstændigheder sværte den med en anden film, som mindede om. Han har generelt været meget bevist om ikke at lukrere på den, siger Per Kuskner.
Forhandlingerne brød sammen
1970 er et år, som garanteret står tydeligt i enhver inkarneret Olsen Banden-fans hukommelse.
Hvert år fra 1968 til 1981 udkom der nemlig troligt en ny film om de tre uheldige bandemedlemmer. Undtagen det år.
De to første film var blevet populære på rekordtid, og nu havde de tre hovedpersoner, Ove Sprogøe som Egon, Poul Bundgaard som Kjeld og Morten Grunwald en plan: De ville have lønforhøjelse.
De krævede, at de fik procenter af billetslaget, men da produktionen sagde resolut nej og regnede med, at skuespillerne ville godtage den gamle kontrakt, fik de sig noget af en overraskelse:
Morten Grunwald var ikke villig til at opgive.
Ret var ret: Ingen skuespillere, ingen film.
- Den slags gjorde man bare ikke dengang i 70’erne. Der var det helt forrykt at kræve. I stedet for, at Morten sagde ”Okay, nu har jeg forsøgt”, så forblev han stædig, og da Erik Balling (instruktør på Olsen Banden red.) så efterfølgende kom til ham, så var det eneste, han sagde: ”Du vil ikke give os mere i løn, så nu har jeg fundet et andet job”, siger Per Kuskner, som fremhæver anekdoten som særligt sigende for Morten Grunwald.
Først året efter kunne biografgængerne igen glæde sig over, at en Olsen Banden Film var på plakaten. Her havde instruktøren indset, at der var handling bag Morten Grunwalds ord.
Det gode lys i gasbeholderen
De benhårde forhandlinger viser en ret dominerende - og måske i offentligheden overset - side af den 82-årige skuespiller.
Morten Grunwald har nemlig altid haft sans for forretning og samtidig med, at han med sine kumpaner i Olsen Banden forkludrede den ene plan efter den anden, så blev han teaterchef, der skulle have styr på økonomi, forhandlinger og en stab af skuespillere og ansatte.
Først på Bristol Teatret, senere Betty Nansen Teater og i 1980 var han ikke bare teaterchef, men grundlægger, da han fik ideen at omdanne det gamle Østre Gasværk i København til et teater.
- Det er så visionært, at han kan se på en gammel gasbeholder og få tanken, at det kunne blive til noget stort, siger Per Kuskner.
Han kunne se for sig, at der kunne blive noget vildt lys derinde.
På den måde holder sammenligningen med rollen Benny ikke helt stik.
- Man kan sige, at Benny er den mindre planlagte udgave af Morten. Morten har et virkelig godt overblik, men han har stadig den samme optimisme, vil jeg påstå. Han kaster sig ud i det ene efter det andet. Det gør man ikke, hvis man er skeptisk. Det er bare ”skidegodt”. Det har de sammen, siger Per Kuskner.
Appellerer til danskerne
Med sin sidste forestilling lørdag siger han farvel til en betydelig del af sin karriere.
Om det også er et farvel til filmverdenen, ved han ikke. Han er i hvert fald så frisk, at han endnu ikke vil sige, at han er går på pension.
Olsen Banden-filmene vil nok altid hænge ved ham. Ifølge Per Kuskner rummer de og rollen som Benny en del af den danske folkesjæl.
- Det handler om den lille mand mod det store system. Når Olsen Banden så snyder internationale karteller eller rigide og korrupte systemer, så vil vi gerne have, at det lykkes. Det er noget nyt, at man holder med forbrydere i et filmunivers, siger han.
- Det er sådan vi danskere kan lide det. Det kan man se, da vi vandt EM i 1992. Vi kunne jo gå på vandet. ”Lille Danmark, se hvad vi kan”.
