Københavns Vestegn er endnu engang det område i Danmark, hvor smitten er størst og spreder sig hurtigst.
I sidste uge lå syv ud af de ti hårdest ramte kommuner i Danmark på den københavnske vestegn. Mandag var det ni ud ti.
De høje smittetal har fået regeringen til at oprette en statslig taskforce til at håndtere smitten i de vestegnske kommuner.
Men hvorfor er lige netop Vestegnen hårdt ramt af smitte med coronavirus? TV 2 har bedt fire eksperter komme med bud på, hvad smittetallene bunder i:
De fire eksperter
- Morten Sodemann, professor og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
- Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi.
- Urfan Ahmed, praktiserende læge i Hvidovre.
- Andreas Lieberoth, adfærdsforsker på Aarhus Universitet.
1. Mange arbejder i servicefag
Et bud på, hvad der er skyld i den høje smitte, er, at mange beboere i vestegnskommunerne har job i servicefag - blandt andet som butiksansatte, taxichauffører og sosu-ansatte.
Det er jobtyper med mange tætte menneskekontakter hver dag, og det øger risikoen for at blive smittet.
Servicefagene er også tit funktioner, der ikke kan udføres hjemmefra. Så mens mange danskere tager arbejdet med i sommerhus eller indretter gæsteværelserne til kontor, er det ikke en mulighed for dem, der har servicejobs, fortæller Morten Sodemann.
Derudover peger Andreas Lieberoth på, at personer ansat i servicefag ofte er i en usikker jobsituation, hvor indtjeningen afhænger af, at man dukker op på arbejde. Ifølge ham gør det folk risikoresistente, og det betyder, at man er mere tilbøjelig til at bryde retningslinjerne.
2. Forskellige kulturer = forskellige sociale normer
Knap en tredjedel af indbyggerne på Vestegnen har anden etnisk oprindelse end dansk, viser tal fra Danmarks Statistik.
Tyra Grove Krause, der er overlæge ved Statens Serum Institut, sagde mandag, at noget af det, der skilte sig ud ved smittemønsteret på Vestegnen, var "en overvægt af personer med anden etnisk herkomst end dansk".
Ifølge Allan Randrup Thomsen spiller etnicitet og kulturforskelle uden tvivl en rolle i forhold til smitte med coronavirus. Det skyldes først og fremmest, at personer med anden etnisk baggrund ofte har et stort socialt netværk og ses med mange forskellige personer.
Derudover har man i visse kulturer en anderledes opfattelse af, hvad sygdom er, og hvordan sygdom håndteres, sammenlignet med den opfattelse, mange etniske danskere har. Der er mere tradition for, at man samles om syge familiemedlemmer i indvandrermiljøer, siger Andreas Lieberoth.
Ifølge ham er kultur lig med sociale normer, og de spiller en stor rolle.
- Det, som anses for at være unormalt et sted, kan sagtens være normalen et andet sted. Hvis dem, man omgiver sig med, fortsætter med at have en stor omgangskreds, vil man naturligt gøre det samme, siger Andreas Lieberoth.
3. Mange bor sammen på lidt plads
Befolkningstætheden i kommunerne på Vestegnen er høj, og det kan også spille en rolle i smittestatistikkerne - for jo mindre areal man har, jo lettere er det at overføre smitte, og des sværere er det at isolere sig, når smitten rammer.
Blandt etniske minoriteter er det otte gange så mange, der bor sammen flere generationer, sammenlignet med etniske danskere, siger Urfan Ahmed. Kombineret med trang plads og ringe udluftning kan det give gunstige smittevilkår.
4. Mangelfuld information om virussen
Information om coronavirussmitten er også et område, hvor det har haltet, lyder det fra flere eksperter.
Som beskrevet har mange beboere på Vestegnen en anden etnisk oprindelse end dansk, og oversættelserne til andre sprog har været mangelfuld, mener Urfan Ahmed: Sproget er gammeldags, langt fra almindeligt talesprog, og skrifttyperne er svære at læse.
Derudover kræver det mere end bare at oversætte ordene en-til-en. Det er en udfordring for alle at afkode, præcis hvad “afstand” eller “nære familie” dækker over - og hvis ens kultur og sprog er anderledes, kan det være en ekstra forhindring, siger Morten Sodemann.
Størstedelen af informationsmaterialet drejer sig om, hvordan man undgår smitte, og ikke særlig meget om, hvad man gør, når først man har fået en positiv coronatest. Og manglen på en handleplan er et problem, mener eksperterne - for det kræver kun en enkelt smittet at starte en smittekæde, der kan sende smittetallene på himmelfart.
5. Udbredt smitte blandt unge
Ligesom mange andre steder i landet er de unge overrepræsenteret i smittestatistikkerne fra vestegnskommunerne. Det skyldes i høj grad de samme faktorer som i resten af landet.
Unge mennesker har et stort socialt behov, og det behov dækkes af andre unge mennesker. Derfor samles unge hyppigt og ofte i større grupper end voksne, og det øger risikoen for smitte, siger eksperterne.
Derudover peger Andreas Lieberoth på, at de unge på Vestegnen ofte søger uden for hjemmet, fordi der ikke er plads derhjemme til at have venner på besøg, da befolkningstætheden på Vestegnen er høj som nævnt i punkt 3.
Det betyder, at de unge i stedet mødes steder, hvor der kan være mange mennesker samlet, eksempelvis i klubhuse eller på gaden. Det skaber automatisk større forsamlinger.
Andreas Lieberoth tilføjer, at unge mennesker generelt er meget mere risikovillige end ældre, og de har svært ved at sige nej til at mødes med venner og bekendte, fordi de frygter at blive ekskluderet fra fællesskabet.
