35 procent af danskerne er i tvivl om, hvorvidt krydset skal sættes ved JA eller NEJ til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, når gardinet i stemmeboksen bliver trukket for 1. juni. Andre tvivler på, om de overhovedet vil stemme.
Ifølge Jesper Claus Larsen, der rådgiver om vælgeranalyse, politisk kommunikation og kampagner, skyldes det, at vælgerne føler, at de ikke forstår, hvad en afskaffelse af forbeholdet vil betyde.
Sidder Danmark med ved bordet i de her diskussioner, får man en mulighed for at påvirke de her debatter.
Vil flertallet af danskere beholde forsvarsforbeholdet, forbliver situationen som den er nu.
Men hvad betyder det egentlig at stemme ja til at sløjfe det?
Det danske forsvarsforbehold
Forbeholdet omhandler Danmarks involvering i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Herhjemme står vi uden for samarbejdet, fordi danskerne først stemte nej til Maastricht-aftalen i 1992, som sidenhen affødte det såkaldte nationale kompromis i 1993, hvor danskerne vedtog fire forbehold:
Et om euroen, et om udvalgte dele af europæisk retspolitik, et om unionsborgerskab og et på forsvarsområdet.
Ifølge en opgørelse fra DIIS har forsvarsforbeholdet i årene 1993 til 2021 gjort, at Danmark 235 gange har været udelukket fra deltagelse af militært samarbejde inden for rammerne af de paragraffer, som det danske forbehold indeholder.
Og tallet har været stigende i takt med, at trusselsbilledet i Europa har ændret sig.
Mulighed for øget deltagelse i EU's militære aktioner
Som det er nu, hvor forsvarsforbeholdet gælder, står Danmark uden for forsvarssamarbejdet og de militære aktioner, det inkluderer. Det fortæller Thorsten Borring Olesen, der er professor i moderne europæisk historie på Aarhus Universitet.
Men Danmark har ikke haft mangel på muligheder for at deltage i de områder, som EU opererer i, mener Thorsten Borring Olesen. Blandt andet via NATO-samarbejdet. Men noget endnu mere centralt er det såkaldte PESCO-samarbejde, der står for permanent structured cooperation eller permanent struktureret samarbejde.
- Det handler om at klæde Europa på til at tage hånd om en række sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er alt fra cyberangreb til forbedring af infrastrukturen og kommunikation på tværs af grænser i krisetider, siger han.
Han nævner også, at systemer bliver strømlinet – for eksempel at våbenindkøb bliver standardiseret fra EU's side.
En stat er ikke pålagt at deltage i en mission, eftersom der er tale om et mellemstatsligt samarbejde. Det skal altså – ligesom med NATO-missioner – være Folketinget, der beslutter, om danske tropper skal deltage i en given mission, hvis forbeholdet afskaffes.
Derudover mener Thorsten Borring Olesen, at det er helt ude i hampen at tro, at en fælles europæisk hær kan blive etableret.
- Man kan forestille sig en fælles kommando, ligesom man har i NATO, men der ville ikke være tale om en fælles europæisk hær. Er der nogen, der i deres vildeste fantasi kunne forestille sig for eksempel Frankrig afgive kontrol med deres hær? spørger han retorisk.
EU har i skrivende stund syv aktive missioner, der handler om krisestyring eller fredsbevaring.
Øget indflydelse på forsvars- og sikkerhedspolitik
Uden et forbehold får Danmark indflydelse på EU's sikkerheds- og forsvarspolitik.
Og selvom Danmark kun tæller knap 6 millioner mennesker ud af en samlet unionsbefolkning på omkring 400 millioner, mener professoren, at Danmark alligevel vil have noget at sige.
- Når vi samarbejder med andre lande og laver koalitioner, har vi gennemslagskraft, siger Thorsten Borring Olesen.
Ifølge ham vil der være tale om politisk indflydelse og økonomisk indflydelse. Politisk, fordi Danmark kan være med til at præge særlige prioriteringer, for eksempel hvis man ønsker et fokus på Østersø-området.
Der kan også være økonomisk vinding ved det, da PESCO-samarbejdet kan kaste opgaver af sig, som danske virksomheder kan byde på.
- Det kan de også nu, men sidder Danmark med ved bordet i de her diskussioner, får man en mulighed for at påvirke de her debatter, der er vigtige for Danmark, siger han.
Blokering og vetoret ved beslutninger
Alle lande skal være enige, når der skal træffes beslutninger om forsvarspolitikken. Derfor vil Danmark kunne blokere for beslutninger, der strider mod landets interesser.
Det ses også et andet sted i unionen lige nu, fortæller Thorsten Borring Olesen.
- For eksempel blokerer Ungarn for yderligere sanktioner mod Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine.
Der er folkeafstemning om afskaffelse eller bevaring af forsvarsforbeholdet 1. juni.
