Mens danskerne stadig skulle bruge rekordmange penge på elregningen, blev de stillet nye prisstigninger i udsigt.
I starten af september begyndte de netselskaber, som ejer og driver elnettet i Danmark, nemlig at varsle højere nettariffer – altså prisen for at få strømmen sendt gennem kablerne i elnettet.
Forklaringen lød, at de høje elpriser også gør det dyrere at transportere strømmen ud i stuerne. Derfor lovede netselskaberne også, at tarifferne vil blive sat ned, når elpriserne falder.
Men selvom prisen på strøm på den nordiske elbørs Nord Pool er raslet ned siden toppen i sommers, må danskerne vente lidt endnu.
Det fortæller blandt andre Cäthe Bay-Smidt, der er funktionschef for netselskabet Radius og søsterselskabet Cerius.
- Det er rigtig træls, at vi blev nødt til at melde de her prisstigninger ud. Vi kan jo også godt se, at priserne går ned lige nu, og ser vi en længerevarende tendens, kommer vi også til at justere priserne derefter, siger hun til TV 2.
Koster danskerne 1400 kroner om året
Netselskabernes erhvervsorganisation Green Power Denmark oplyser i et mailsvar til TV 2, at de ikke har kendskab til netselskaber, som har varslet faldende tariffer endnu.
For husholdninger i Radius’ område, der dækker det meste af hovedstadsområdet, har selskabet varslet tarifstigninger fra januar, som betyder, at prisen per kilowatt-time stiger fra 95,64 øre til 191,35 øre mellem klokken 17.00 og 21.00 i vintermånederne.
Fra februar stiger tariffen så endnu en gang til 206,66 øre i samme periode.
Hvad er nettarif?
Når elregningen kommer, består den af flere dele.
Èn af dem er en afgift for hver brugt kilowatttime til det netselskab, der ejer og driver elnettet i dit område, samt en fast månedlig pris. Det kaldes henholdsvis nettarif og netabonnement.
Du kan ikke selv bestemme, hvilket netselskab din bolig er forbundet til.
Derudover består elregningen også af en elpris fastsat af den leverandør, du køber strømmen af, inklusiv endnu et gebyr per kilowatttime og eventuelt en fast abonnementspris
Sidst, men ikke mindst, betaler du også en afgift til Energinet og den danske stat samt moms på hele regningen.
Samtidig vil den faste månedlige abonnementspris fra januar stige med knap 30 kroner for de samme kunder.
Selv skønner Radius, at stigningerne vil koste en almindelig familie på fire personer i et parcelhus cirka 1400 kroner ekstra om året.
Årsagen til prisstigningerne er ifølge netselskaberne, at deres egne elregninger også er steget.
Når strøm sendes gennem kablerne i elnettet, vil en del af den nemlig altid gå tabt, og det tab skal netselskaberne selv dække ved at købe mere strøm på markedet.
Tariffen sænkes, når omkostningerne er hentet
Når tarifferne først sættes op i det nye år, skyldes det, at netselskaberne skal varsle en prisstigning mindst fire måneder i forvejen.
Derfor skal Radius også have dækket sommerens ”ekstraordinære” udgifter, før de igen kan sænke tariffen for deres kunder, lyder det fra Cäthe Bay-Smidt.
- Det vil ske, når vores omkostninger er dækket, og der er udsigt til fortsat lave elpriser, og det ikke kun er det her kortvarige prisfald. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger hun.
Hos Green Power Denmark lyder en lignende melding fra viceadministrerende direktør Mette Rose Skaksen.
Fortsætter de lave elpriser "vil netselskaberne igen sætte tarifferne ned", forsikrer hun i et mailsvar til TV 2:
- Det varierer fra netselskab til netselskab, hvornår de justerer tarifferne, og hvor meget de har behov for at sætte dem henholdsvis op og ned.
Hos Radius kan tarifferne ifølge Cäthe Bay-Smidt måske allerede blive sat ned i starten af foråret, hvis der altså er tale om et "længerevarende" fald i elpriserne. Og her skal de kun varsles én måned i forvejen, lyder det.
Men, Cäthe Bay-Smidt, hvad er så i jeres øjne et længerevarende prisfald?
- Lige nu har vi sat priserne i januar og februar, og så kigger vi på det derefter, siger funktionschefen.
Indkræves for meget, skal pengene tilbage
I Danmark har netselskaberne monopol på at drive elnettet i deres respektive områder.
Derfor holder Forsyningstilsynet også øje med, at de ikke misbruger den position til at opkræve for mange penge fra forbrugerne.
Det foregår blandt andet ved, at tilsynet skal godkende den såkaldte "tarifmetode", netselskaberne bruger til at fastsætte deres priser.
Samtidig fastsættes et årligt loft for selskabernes indtjening, der skal sikre, at de er så effektive og billige som muligt.
Loftet fastsættes dog først endeligt i starten af det efterfølgende år. Overskrider netselskaberne den grænse, skal pengene betales tilbage til forbrugerne med renter.
Det fortæller direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt til TV 2.
- Der kommer nogle andre mekanismer i spil også. Er vi ude i grelle eksempler, vil det også have yderligere konsekvenser, siger han.
Blandt andet kan Forsyningstilsynet vurdere, at et netselskab er ”ineffektivt”, og så får de fremover ikke lov til at opkræve alle deres omkostninger.
Men risikerer forbrugerne ikke stadig, at de får en for høj regning til næste år og først kan få deres penge tilbage i 2024?
- Det er ikke noget, vi har set nogen eksempler på indtil videre. Og så vil jo eventuelt være i strid med den tarifmetode, som selskaberne har anvendt. Hvis det er noget, vi har en mistanke om, kan vi lave et tilsyn.
