Hovednavn aflyser koncert på Roskilde Festival

Den amerikanske rapper Cardi B må aflyse sin koncert på årets Roskilde Festival.

Årsagen er en glædelig nyhed i privatlivet, da amerikaneren er gravid og sat til at føde lige omkring årets festival, der finder sted fra den 30. juni til den 7. juli.

Det meddeler Roskilde Festival i en pressemeddelelse mandag.

- Der har været rygter om Cardi B's graviditet i et stykke tid, men nu er de ikke længere bare rygter, og hun er sat til tiden omkring årets Roskilde Festival. Vi ønsker Cardi B og hendes forlovede, Offset, alt det bedste med deres første barn, siger programchef Anders Wahrén og tilføjer:

- Det efterlader, selvfølgelig, et hul i vores program onsdag den 4. juli, som vi nu arbejder på at erstatte.

Roskilde Festival meddeler, at afløseren vil blive meddelt hurtigst muligt.

Afslørede graviditet i tv-show

Festivalen, der er Danmarks største, afslørede i sidste uge sit fulde program til årets festival.

I programmet var Cardi B, der sidste år brød igennem som et af hiphoppens nye store navne med hittet 'Bodak Yellow', sammen med blandt andre kollegaen Eminem programsat som et af onsdagens hovednavne.

Den amerikanske rapper offentliggjorde i weekenden, at hun er gravid og forventer at føde i begyndelsen af juli. Det skete, da hun medvirkede i underholdningsprogrammet 'Saturday Night Live'.

Efterfølgende har hun delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor man tydeligt kan fornemme maven bule ud under kjolen.

- Den kærlighed, jeg modtager, er overvældende. Jeg kan ikke takke jer nok for altid at finde tid til at dele jeres støtte, skriver hun til sine fans.

De øvrige hovednavne på årets Roskilde Festival er blandt andre Bruno Mars, Dua Lipa, Nephew, Gorillaz, Khalid, Massive Attack, Nephew og Nick Cave & The Bad Seeds.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Klovn

Fortryder afslutning: Nu bliver det rigtig pinligt med gammelmands-problemer

fangekoret

playVideo: Tidligere indsatte overrasker Louise efter 25 år bag tremmer

Lysfestival5

playJesper er lysets mester – også udlandet har fået øje på ham

Dragør lodstårn

Over 100 år gammelt vartegn i fare for at rådne op

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere