Hospitalsansat død med covid-19

Det vides ikke, om den afdøde er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde på hospitalet.

En medarbejder på Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital, der var smittet med covid-19, er afgået ved døden.

Det skriver Bispebjerg Hospital i en pressemeddelelse.

Det vides ikke, om den afdøde er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde på hospitalet. Hospitalet oplyser, at personen har haft patientkontakt i en afdeling med covid-19-smittede patienter.

- Derfor er der en mulighed for, at den pågældende er smittet i denne sammenhæng, lyder det i pressemeddelelsen.

Hverken alder eller køn på den afdøde er oplyst i pressemeddelelsen, ligesom det ikke fremgår, hvilken funktion den personen havde.

- Jeg forstår, at denne situation, udover sorg blandt kolleger og medarbejdere ved hospitalet, naturligvis også kan give anledning til bekymring. Vi vil naturligvis tage hånd om denne bekymring, så godt vi kan, siger hospitalsdirektør Anne Jastrup.

- Vores tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende. Dette minder os om, at der bag de daglige statistikker over covid-19 dødsfald altid er et menneske, der samtidig er et familiemedlem, en kæreste, en ven eller en kollega, der vil blive savnet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik