Hjemmerøvere idømt 16 års fængsel - gik efter ældre og syge borgere

Kroatisk familie er idømt langvarige domme ved Østre Landsret. De udførte voldsomme hjemmerøverier i tre år.

Østre Landsret har tirsdag skærpet en dom fra byretten og idømt kroatisk brødrepar 16 års fængsel for 22 hjemmerøverier.

I Byretten blev de to brødre idømt en fængselsstraf på 15 år. Forældrene, der ikke har været med til selve udførelsen af hjemmerøverierne, men har medvirket ved at deltage i planlægningen samt har taget del i udbyttet fra røverierne, fik 12 års fængsel.

En ven af familien, der er kendt skyldig i at have begået tre hjemmerøverier, fik 8 års fængsel.

Alle de dømte blev udvist af Danmark for bestandig.

SÅDAN LØD SKYLDKENDELSEN:

  • En 38-årig mand er kendt skyldig i tre hjemmerøverier. Det er vennen af familien.
  • En 49-årig mand - faren i familien - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud
  • En 24-årig mand - den ældste søn - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud.
  • En 21-årig mand - den yngste søn - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud.
  • En 52-årig kvinde - moren i familien - er kendt skyldig i 22 hjemmerøverier og 11 indbrud.

 

Kilde: TV 2 ØST

Gik efter svage og ældre borgere

Brødrene udførte forbrydelserne i perioden mellem 2015 til 2017 på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Jylland.

Blandt andet i Albertslund, Bagsværd, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Hørsholm, Kastrup og Kirke Såby ved Lejre.

De dømte gik typisk efter ældre eller syge personer, og i mange af tilfældene blev ofrene kneblet, slået og bundet.

I et af tilfældene brød de to brødre ind gennem en rude til to ældre personer, en mand og en kvinde, som blev frarøvet kontanter og smykker til en samlet værdi af 115.820 kroner.

Ankede sagen

De modtog dom fra byretten sidste år, men valgte da at anke sagen.

En ven til familien får otte års fængsel for at have deltaget i tre af hjemmerøverierne.

Et hjemmerøveri takseres normalt til 5,5 års fængsel, men antallet af røverier var en skærpende omstændighed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik