Heunicke forventer at kunne lempe restriktioner på kulturlivet

Sundhedsministeren har indkaldt Folketingets partier til møde onsdag om mulig lempelse af restriktioner på kulturlivet.

Der er positive meldinger og optimisme fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det ser bedre ud end frygtet med coronaepidemien, lyder det. Selvom der er høje smittetal, er der styr på situationen, når det drejer sig om indlagte og særligt indlagte på intensiv.

Derfor forventer Heunicke og regeringen, at man vil kunne åbne for mere af kulturlivet.

- Regeringens udgangspunkt er, at vi skal kunne åbne så meget som muligt inden for kulturlivet så hurtigt som muligt. Derfor har jeg indkaldt partierne til møde i morgen, siger han til TV 2.

Epidemikommissionens vurdering er på vej

Sundhedsministeren har bedt Epidemikommissionen vurdere hver enkelt restriktion, og den indstilling bliver efter planen sendt rundt til Folketingets partier onsdag morgen.

Heunicke har endnu ikke modtaget indstillingen, og før det skal gennem uafhængige eksperter, som derefter giver en indstilling til regeringen, der så bliver videregivet til partierne.

- Regeringen lægger op til at følge indstillingen fra vores eksperter. Det mener jeg er det kloge i denne situation, siger han.

Det kræver også et flertal i Folketingets Epidemiudvalg, hvis en lempelse af restriktionerne skal godkendes.

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik