Her truer sne og slud i weekenden

Søndag bliver våd i hele landet, og særligt først på dagen kan der komme slud og tøsne.

Danmark har været med vinterlandskab flere gange tidligere på ugen, og søndag kommer der igen sne fra skyerne. Forårsvejret svigter, og man er fristet til at sige, at weekenden begynder med efterårsvejr og slutter med vinter.

Lørdag morgen byder på klart vejr og mange steder med let frost.
Lørdag morgen byder på klart vejr og mange steder med let frost.
Foto: Arne Prip / Seerfoto

Solrig lørdag med tørvejr til de fleste

Der er dog også lyspunkter, og selvom lørdagen ikke har forårsvarme på programmet, så byder dagen på masser af sol. Det klare vejr betyder, at lørdagen mange steder begynder med temperaturer under frysepunktet, men i løbet af dagen stiger temperaturen og kulminerer mellem 6 og 9 grader.

Prognose lørdag klokken 10.
Prognose lørdag klokken 10.
Foto: Grafik/ TV 2 VEJRET
Prognose lørdag klokken 16.
Prognose lørdag klokken 16.
Foto: Grafik/ TV 2 VEJRET

Der kan i løbet af dagen komme enkelte regnbyger, men langt de fleste får tørvejr hele dagen. I løbet af eftermiddagen vil det efterhånden blive mere skyet i syd, fordi et lavtryk nærmer sig Danmark fra sydvest.

Søndag med vintervejr

Søndag vil et lavtryk fra syd løbe op over Danmark. Søndag morgen og formiddag vil der komme nedbør af forskellig karakter i store dele af landet. Alle får regn, og det intense regnvejr vil afkøle atmosfæren. Det er medvirkende til, at nedbøren stedvis går over i slud og tøsne. Det er især i den centrale del af landet, at der kan komme sne og slud i en lidt længere periode.

Vejrkort søndag formiddag. Et lavtryk fra syd løber mod nordøst med regn, slud og tøsne til Danmark.
Vejrkort søndag formiddag. Et lavtryk fra syd løber mod nordøst med regn, slud og tøsne til Danmark.
Foto: Grafik/ TV 2 VEJRET

Ovenstående grafik viser også de store temperaturforskelle, som Danmark vil opleve søndag. I forbindelse med intens nedbør kan temperaturen falde til omkring 2 grader. På Bornholm og Falster kan termometrene komme op omkring 10 grader.

Prognose af samlet mængde (smeltet) nedbør i millimeter for søndagen.
Prognose af samlet mængde (smeltet) nedbør i millimeter for søndagen.
Foto: Grafik/ TV 2 VEJRET

Det er dog også i den sydøstlige del af landet, at der ventes mest nedbør. Her kan der komme omkring 10 millimeter, mens mange andre dele af landet kun får det halve.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

5d78c90c-ae73-48cd-ab4f-5a2d29e2d062.jpg

Fredag byder på byger - men også plads til sol

20190319-112740-l-1920x1340we.jpg

Birkepollen er eksploderet - få forklaringen her

Solskinsvejr blå himmel

Fantastisk forårsvejr - her kan temperaturen nærme sig 20 grader

halo

playSpektakulært vejrfænomen over Køge

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere