Her er der risiko for kraftige tordenbyger og skybrud i dag

TV 2 VEJRET har varslet skybrud og torden for en større del af landet frem til i aften.

Danmark ligger søndag fortsat i en ustabil luftmasse. Derfor slutter weekenden, som den startede - med risiko for kraftige tordenbyger og skybrud.

Og allerede i de tidlige morgentimer er der opstået nogle kraftige byger i en linje fra omkring Aalborg ned til den nordlige del af Djursland.

Generelt bliver søndag en dag, hvor der kan poppe kraftige tordenbyger op flere steder. Det har fået TV 2 VEJRET til at udsende et varsel om skybrud og torden.

Varslet er gældende for Østjylland og Nordjylland i tidsrummet 8 til 21, mens der er varslet for den nordlige halvdel af Sjælland mellem klokken 12 til 22.

På Nordfyn og Sydsjælland er der en mindre risiko for skybrud og torden. Du kan få et overblik over varslet i kortet herunder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Varsel for skybrud og torden søndag 28. august.
Varsel for skybrud og torden søndag 28. august.
Foto: TV 2 Vejret

Skybrud er defineret ved minimum 15 millimeter regn på 30 minutter og kan medføre lokale oversvømmelser.

Du kan følge med i, hvor de kraftige tordenbyger befinder sig på TV 2 VEJRETs radar.

Sådan forløber dagen

I løbet af morgen- og formiddagstimerne opstår de første kraftige tordenbyger. De vil hovedsageligt finde sted i Østjylland.

Resten af landet vil opleve overvejende tørvejr med lidt eller nogen sol. En enkelt byge kan dog ikke udelukkes, og lokalt kan den være kraftig.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose søndag formiddag. Overvejende tørt, men i Østjylland kan der komme enkelte kraftige byger.
Prognose søndag formiddag. Overvejende tørt, men i Østjylland kan der komme enkelte kraftige byger.
Foto: TV 2 Vejret

I eftermiddag stiger risikoen for tordenvejr og lokale skybrud. Fortsat er det især Østjylland, som ser ud til at blive hårdest ramt. Men også på den nordlige halvdel af Sjælland er der en betydelig risiko for torden og skybrud i eftermiddagstimerne.

Ellers er der udsigt til en eftermiddag med mulighed for nogen sol og mellem 20 og 23 grader. Varmest bliver det mod sydvest.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose søndag eftermiddag. Specielt i Østjylland vil der være en del kraftige tordenbyger, der kan være med skybrud. I resten af landet kun enkelte byger.
Prognose søndag eftermiddag. Specielt i Østjylland vil der være en del kraftige tordenbyger, der kan være med skybrud. I resten af landet kun enkelte byger.
Foto: TV 2 Vejret

Søndag aften er der stadig risiko for torden og skybrud i Østjylland og på dele af Sjælland. Men efterhånden dør de kraftige byger.

Dermed er der udsigt til en nat med overvejende tørvej.

Prognose søndag aften. Fortsat kraftige tordenbyger i Østjylland. I resten af landet overvejende tørt.
Prognose søndag aften. Fortsat kraftige tordenbyger i Østjylland. I resten af landet overvejende tørt.
Foto: TV 2 Vejret

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik