Her er aftalen, der skal flytte milliarder mellem kommunerne

Et politisk flertal er blevet enige om en ny kommunal udligningsreform. Opdateres...

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af det kommunale udligningssystem, der omfordeler milliarder af kroner mellem kommunerne for at sikre en mere lige velfærd i Danmark.

Dermed er partierne kommet i mål med en af de mest minefyldte politiske discipliner efter et langt og betændt forhandlingsforløb.

Den betyder blandt andet, at cirka 1,4 milliarder kroner ekstra bliver flyttet til landets 30 yderkommuner, og samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til kommunerne for op til 6,5 milliarder kroner i 2021 og 5,5 milliarder kroner derefter. I alt vil der med udligningsreformen blive omfordelt 19,3 milliarder kroner på tværs af kommunerne.

Læs også Se kortet: Så mange millioner giver eller får din kommune på nyt udligningssystem

- Med den aftale vi præsenterer i dag, lægger vi fundamentet for et Danmark i bedre balance. Aftalen afspejler det gode princip, at de bredeste skulde skal bære de tungeste byrder. Den viser, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at Danmark er for lille til store forskelle. Uanset hvor i Danmark, man bor, skal man have forventning om, at der er et ordentligt velfærdssamfund, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Historisk bred udligningsaftale

Det er første gang i årtier, at der laves så bred en aftale om kommunal udligning. Det betyder ekstra tryghed for landets kommuner, lyder det fra finansministeren.

Danmark er blevet langt mere skævt de sidste mange år. Det roder vi nu bod på i den her udligningsaftale.

Pia Olsen Dyhr, formand for SF

Læs også Ny udligningsaftale på vej: Borgmestre frygter det værste

- Det gør, at når man derude i kommunerne skal se fremad, så kan man gøre det i tillid til, at uanset om der sidder en rød eller blå regering, så er vi enige om den grundlægende ramme, siger Nicolai Wammen.

Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, glæder sig over justeringerne af reformen, der gør, at "det ikke er postnummeret, der afgør, om man kan være tryg ved at vokse op alle steder i Danmark."

- Med den her aftale er der nu skabt tryghed om kommunernes økonomi i et bredt samarbejde, der gør, at man ved, at man kan regne med det. Vi har lagt christiansborgfnidder og almindelig blokpolitik bag os. Det er første gang i adskillige årtier, der er skabt en udligningsreform henover midten, siger han.

Der er alt for stor forskel på velfærden i Gentofte og på Langeland i dag, siger Pia Olsen Dyhr (SF).

- Danmark er blevet langt mere skævt de sidste mange år. Det roder vi nu bod på i den her udligningsaftale. Den her aftale giver et godt puf til den velfærd, vi alle sammen har krav på, siger hun.

Udover den brede aftale har regeringen og Venstre lavet en tillægsaftale om, at ingen af de to partier i fremtiden vil gå med i aftaler om en udligningsreform uden, at det andet parti er med.

- Det skaber tryghed i kommunerne og gør samtidig udligningsreformen stærk, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mange milliarder - men kan de bruges?

På pressemødet spørger flere journalister finansministeren om det såkaldte serviceloft. Det sætter en grænse for, hvor mange penge kommuner må bruge om året på borgernær velfærd som ældrepleje, skoler og daginstitutioner.

Så hvad kan kommunerne bruge milliarderne til, når der samtidig er et serviceloft, der begrænser, hvor mange penge de må bruge?

- Vi giver flere penge ud til kommunerne, så man kan sikre velfærden. Mange kommuner har sagt, at de har haft et serviceloft, men at de ikke har haft råd til at give den service, de egentlig har lov til, lyder svaret fra finansministeren.

Dansk Folkeparti forlod mandag aften forhandlingerne om udligningssystemet, fordi der var uenighed om netop serviceloftet.

Hovedpunkter i aftalen om et nyt udligningssystem

1. Flere penge til udligningssystemet

Med reformen af udligningssystemet bliver der ifølge aftalepartierne skabt et mere robust og enkelt system, som vil give kommunerne stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer.

I alt medfører aftalen, at der flyttes cirka 1,4 milliarder kroner til landets 30 yderkommuner.

Hovedbidragsyderne er stadig særligt Gentofte og Rudersdal.

 

Udligningssystemet får tilført op til 6,5 milliarder ekstra fra staten i 2021 og 5,5 milliarder kroner varigt.

Der kommer et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 milliarder kroner og et tilskud til udsatte hovedstadskommuner på 0,6 milliarder kroner.

Den såkaldte 'hovedstadsudligning' bliver afskaffet, og der bliver sat et loft over kommunernes rabat fra overudligningsordningen.
 

2. Flere penge til kommuner med mange ledige og svage ældre

Aftalen justerer en masse ting, der har været efterspurgt længe.

  • Blandt andet kan kommunerne fremover i højere grad regne udgifter til dagpenge med i opgørelsen af deres behov for udligningspenge. 
  • Hvis der pludselig bliver ekstra mange ledige i en kommune, vil kommunen få et særligt tilskud. 
  • Udlændingeudligningen, der udløser penge til kommuner med særligt mange udlændinge, halveres. 
  • Der er forskel på, hvor længe borgere lever, og hvor svage eller friske, de er, mellem kommunerne. Aftalen sender flere penge til kommuner, hvor borgerne har en lav gennemsnitlig levetid, og som har høje udgifter til ældrepleje.

​​​​​​

3. Udlændingeudligningen halveres

Udlændingeudligningen, der tilgodeser kommuner med en høj koncentration af indvandrere, bliver halveret. Det har særligt været Venstres store ønske. 

Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens udspil til en ny udligningsreform særligt tilgodeså socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn. 

 

4. Indkomstskatten skal holdes i ro

Kommunernes indkomstskat skal under ét holdes i ro.

Kommuner med tab får dog mulighed for tilsvarende at øge indkomstskatten og selv beholde de ekstra indtægter. Til gengæld etableres en tilskudsordning til skattenedsættelser, som svarer til rammen for skattestigninger.

Over fem år går staten så ind og finansiere de manglende indtægter, som kommunerne måtte få ved at sætte skatten ned.

 

5. Særlig aftale mellem S og V

Forliget er aftalt, så enkelte partier ikke har vetoret.

Samtidig har regeringen og Venstre ekstraordinært lavet et delforlig, der betyder, at de hver især ikke vil foretage grundlæggende ændringer af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, uden at der er enighed om det mellem de to store partier.

 

6. Au pairs skal ikke længere udløse tilskud

I dag får kommunerne tilskud per au pair, fordi de tæller med i opgørelsen af udlændinge, som er tiltænkt at dække ekstra omkostninger i forbindelse med for eksempel integration.

Men au pairs vil ikke længere tælle som udlændinge, der giver tilskud. 

- Det har ikke givet god mening at give tilskud til kommuner, der var så velhavende , at de havde mange au pairs. De skal ikke også have udlændingeudlingning, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). 

Forhandlinger med store bump på vejen

Aftalen har været undervejs længe. Så sent som i 2018 forsøgte den forrige VLAK-regering, men måtte opgive at finde flertal for en ny ordning.

I slutningen af januar kom S-regeringen så med sit bud på, hvordan omfordelingen skulle se ud. 1,4 milliarder skulle "fra øst mod vest", så især kommuner i Jylland, på Fyn og øerne ville få flere penge.

Men der var meget ved det udspil, der fik en skidt modtagelse:

  • Velhavende kommuner beklagede, at de skulle betale endnu mere til udligningssystemet end før.
  • Venstre og Konservative kritiserede, at regeringens forslag var lukrativt for en række kommuner med en høj andel af udlændinge - særligt de socialdemokratiske kommuner på Københavns vestegn.
  • Under forhandlingerne beskyldte særligt Venstre regeringen for at tilbageholde de beregninger, der lå til grund for regeringens prioriteringer.
  • Og forhandlingerne kuldsejlede totalt, da en meget intern ’angrebsmail’ havnede hos Jyllands-Posten. Mailen beskrev Socialdemokratiets planer om at angribe Venstre - blandt andet med ting fra forhandlingsrummet. Tilliden mellem forhandlingsparterne lå ifølge Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen "på et meget lille sted". Både finansminister Nicolai Wammen og statsminister Mette Frederiksen måtte beklage.

For at for at gøre stemningen god igen og få Venstre tilbage til forhandlingsbordet, gik regeringen blandt andet med til at halvere udlændingeudligningen - det særlige tilskud til kommuner med mange borgere af udenlandsk herkomst.

Men så kom coronakrisen...

Snart sidste udkald for en aftale

Efter mange uger hvor alt politik har handlet om at krisestyre Danmark igennem coronakrisen, har partierne nu fået udligningsreformen i hus. Og det var ved at være på høje tid.

Aftalen skal være på plads senest midt i maj, hvis den skal nå at blive færdigbehandlet i Folketinget inden sommerferien.

Nogenlunde samtidig begynder regeringen og kommunernes årlige forhandlinger om kommunernes økonomi for næste år, hvorfor det selvsagt er vigtigt at vide, hvor udligningsreformen efterlader kommunerne.

Ude i landet skal de 98 kommuner også kunne nå at indrette sig efter det nye udligningssystem, inden de skal lave deres budgetter for 2021.

Og endelig har særligt de to store borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, en interesse i at få udligningsreformen overstået, så den ikke rumsterer for meget op til næste års kommunalvalg.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik