Toppens lyse stropper er gledet ned over et sæt nøgne skuldre.
Det er ikke just det, man forbinder med portrætter af kongefamiliens medlemmer, men det er nu engang sådan, grevinde Alexandra står portrætteret i Galleri Puls Art på Frederiksberg i København.
Her har portrættet været udstillet siden lørdag den 12. maj, hvor galleriet slog dørene op med en fernisering, der skulle vise sig at trække stor opmærksomhed.
Nogle mener, at det er lidt frimodigt. For mig er dét at kunne vise bar hud en mulighed for at fortælle en historie – og det har jeg gjort.
Foran det nye galleri stod en nysgerrig skare i kø næsten 100 meter ned ad gaden.
- Vi måtte lukke folk ind i hold og blev nødt til at opgradere en bartender til dørmand for at kunne styre det, fortæller galleristen Henrik Elnegaard.
Det var ham, der havde æren af at løfte sløret for portrættet, og han havde indtrykket af, at alle, inklusiv grevinde Alexandra, var meget begejstrede.
- Da vi afslørede billedet, gik der et sus gennem hele lokalet. Alexandra holdt sig for munden og stod og kiggede lidt, før hun sagde, at hele hendes livshistorie var fanget i billedet – og så fældede hun en tåre, siger Henrik Elnegaard.
Nøgenheden møder kritik
Siden lørdagens fernisering har portrættet trukket stor opmærksomhed. Blandt andet har man i BT kunnet læse, at kongehuseksperten Søren Jakobsen kalder det for ”helt upassende”, at der vises så meget af grevindens bare hud.
Han betegner portrættet som helhed som "en kikser".
- Jeg mener, det er værre, end hvis der var taget strandbilleder af Alexandra i smug. For når man har den kendisstatus, så får kunstneren, som Alexandra endda selv har valgt, ofte ikke frie hænder til at gøre, som hun vil. Alexandra har derfor højst sandsynligt selv valgt, at billedet skal udformes sådan, og det synes jeg er ret dårlig stil, siger Søren Jakobsen til BT.
Den kritik forstår kunstneren bag portrættet, Lill-Marlen Elnegaard, dog ikke.
- Nogle mener, at det er lidt frimodigt. For mig er dét at kunne vise bar hud en mulighed for at fortælle en historie - og det har jeg gjort ved at lægge et gammelt verdenskort ind, som symboliserer de rejser, hun har været på, hendes herkomst og hendes rejse som kvinde.
Ifølge Lill-Marlen Elnegaard er det særligt de to stropper, som på portrættet er gledet ned over grevindens skuldre, der er blevet opfanget som noget sensuelt. Men det har aldrig været meningen.
- År 2018 er for Alexandra året for frigørelse. Jeg har ladet hendes stropper glide ned over skuldrene som et symbol på, at hun nu er fri. Der er ikke noget sensuelt i det, siger hun.
”Hun ser ud som på billedet”
Generelt har Lill-Marlen Elnegaard oplevet, at portrættet er blevet taget godt imod af de mange mennesker, der har besøgt galleriet siden lørdagens fernisering. Dog har hun - udover diskussionen om mængden af bar hud - også mødt kommentarer om, at hun har portrætteret Alexandra smukkere, end hun i virkeligheden er.
- Hun ser ud som på billedet. Hun er virkelig smuk, stærk og velskabt. Selvfølgelig prøver man at fremhæve de smukkeste ting, og det har jeg også prøvet på, siger hun.
Derfor er der blevet lagt ekstra tid og kræfter i grevindens blik, som kunstneren Lill-Marlen Elnegaard personligt synes er noget af det smukkeste ved Alexandra.
- Hun ser lige igennem dig, og det var virkelig svært at fange. Jeg knoklede de sidste dage, fordi jeg følte, der manglede det glimt, som hun har. Men det lykkedes, og jeg er tilfreds, siger hun.
Maler stærke og inspirerende kvinder
Lill-Marlen Elnegaard har gennem fem måneder ført penslen. Hun har stor erfaring med at male portrætter af kvinder, som hun efter eget udsagn selv finder stærke og inspirerende, og det var netop hendes værker, der for et års tid siden fik grevinde Alexandra til at lægge vejen forbi galleriet.
Her faldt grevinden og Lill-Marlen Elnegaard i snak og blev enige om, at Alexandra skulle være den næste stærke, inspirerende kvinde, som skulle pryde galleriets vægge – og nu er det en realitet.
Portrættet vil hænge til offentlig skue i galleriet i minimum to uger endnu, før det bliver pillet ned. Det skal nemlig hjem i grevindens eget hjem.
