Tirsdag får de såkaldte Godhavnsdrenge en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen på vegne af den danske stat.
Godhavnsdrengene er mænd, der som børn var anbragt på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland fra 1947 til 1976.
Her blev de udsat for svigt og overgreb af børnehjemmets personale - og i over ti år har de kæmpet for at få en undskyldning af staten for den behandling, som de og mange andre børnehjemsbørn blev udsat for på Godhavn og andre danske børnehjem.
Formanden for Landsforeningen Godhavnsdrengene, Poul-Erik Ramussen, har selv været anbragt på børnehjemmet Godhavn.
Han ser frem til dagens møde med statsminister Mette Frederiksen (S). Et møde, som ifølge ham vil give Godhavnsdrengene ro.
- Siden vi blev anbragt der, har vi haft en fornemmelse af, at det var vores egen skyld, at vi endte i misbrug. Misbrug, der gjorde, at rigtig mange af os ikke blev ret gamle, og at rigtig mange af os har det enormt dårligt i dag. Der kan en undskyldning råde bod på det og give os lidt fred i sindet, siger han.
Domstole og politikere har tidligere sagt nej
Det så ellers længe sort ud for gruppen af svigtede drenge.
Skiftende røde og blå regeringer har tidligere afvist at give Godhavnsdrengene en undskyldning. Ligeså afviste både by- og landsret at afprøve Godhavnsdrengenes sag ved en domstol.
Hændelserne blev vurderet forældet.
Selvom Mette Frederiksen end ikke var født, da mishandlingen foregik, er den symbolske handling i undskyldningen vigtig, mener Poul Erik Rasmussen:
- Nogen må stå til ansvar. Vi tænker ikke på dem, der straffede os, men dem, der skulle holde øje med os. Dem, der bestemmer i dag, bør give en undskyldning på statens vegne.
Med en officiel undskyldning vil Godhavnsdrengene få mulighed for at søge erstatning fra staten i form af en økonomisk kompensation.
Det forventer Poul Erik Rasmussen, at flere vil gøre.
Han understreger dog, at der ikke er nogen penge, der kan råde bod på de pinsler, som drengene gennemlevede.
Et mørkt kapitel
Mette Frederiksen havde knap erobret regeringsmagten ved valget i juni, da hun i en tale få dage efter meddelte, at Godhavnsdrengene skulle have en officiel undskyldning for statens manglende tilsyn med de institutioner, hvor de har boet.
Frederiksen har kaldt behandlingen af Godhavnsdrengene for et af de mørkeste kapitler i den nyere danmarkshistorie:
- Nogle af samfundets mest sårbare børn blev mishandlet. De blev svigtet af de voksne, der skulle passe på dem. Myndighederne gjorde intet. Vi kan ikke ændre det, der er sket. Men vi kan og skal lære af det. Det var ikke børnenes skyld. Det er det aldrig. Derfor er det på høje tid, at vi giver ofrene en undskyldning.
STATSMINISTER GIVER GODHAVNSDRENGENE UNDSKYLDNING
- I 1893 blev Drengehjemmet Godhavn oprettet i Tisvildeleje i Nordsjælland. Det var et hjem for unge, som havde mistet deres forældre eller ikke passede deres skole.
- I 2005 stod to nu voksne mænd frem i DRs dokumentar "Drengehjemmet" og fortalte, at de som børn blev udsat for fysisk og psykisk vold, da de boede på Godhavn i 1960'erne.
- I 2009 undersøgte Socialministeriet forholdene på i alt 19 danske børnehjem i perioden 1945-1976. Den slog fast at børnehjemmets personale udsatte drengene for systematiske tæsk, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.
Officielle undskyldninger kan koste
Lisa Storm Villadsen er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og har forsket i officielle undskyldninger.
Ifølge hende skal der ofte ganske meget til, før stater giver officielle undskyldninger.
Det er der tre årsager til.
- Normalt siger politikerne, at man ikke kan lave om på fortiden. Det er et argument for ikke at gøre noget. Dernæst siger politikere, at "det ikke var os, der gjorde det", og det sidste er, at man ikke skal dømme fortiden ud fra nutidens præmisser, siger hun.
Hun tilføjer, at staters tilbageholdenhed med at give officielle undskyldninger også kan have realpolitiske årsager.
- Der er en 'risiko for', om man vil, at det kan udløse et erstatningsansvar. Desuden kan en undskyldning danne en præcedens, hvor andre kan komme med lignende ønsker, siger hun og understreger, at det ikke er nogen naturlov, at undskyldninger medfører erstatningskrav.
Erstatningskrav eller ej - ifølge Lisa Villadsen er undskyldningen i sig selv værdifuld.
- At beklage noget er temmelig gratis. Der forpligter man ikke sig selv. Men siger man undskyld, påtager man sig et ansvar for, at man har været medvirkende til andre menneskers lidelse, siger hun.
I Norge har man betalt op til 1,5 million per barn
Advokat Bjørn Elmquist har kørt sager for Godhavnsdrengene i både by- og landsretten. Han har tidligere vurderet, at det kan koste den danske stat et trecifret millionbeløb, hvis undskyldningen fører til et omfattende erstatningsansvar.
I Norge, hvor man har været igennem en lignende proces, blev der ifølge Bjørn Elmquist udbetalt erstatninger på mellem 750.000 og 1,5 millioner kroner per barn.
Arrangementet, hvor Godhavnsdrengene vil få den officielle undskyldning, finder sted fra klokken 13:15 på Marienborg, statsministerens embedsbolig.
