Forskere afviser argument for omdiskuteret fartforslag

Hastighedsbegrænsninger giver tryghed, men er symptombehandling, siger trafikforsker.

København skal ned i puls. I hvert fald når det handler om at få bilerne til at køre langsommere på en lang række strækninger i kommunen.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil sænke hastighederne på de fleste københavnske veje med 10 km/t.

Det betyder, at hastigheden bliver nedsat til 40 km/t i store dele af hovedstaden og endda helt ned til 30 km/t i brokvartererne tættest på centrum.

- Det er helt afgørende, at vi får sænket hastigheden på vejene i København. Det bidrager til at mindske udledningen af CO₂ og til at mindske luftforureningen, hvis flere vælger alternativer til bilen. Og lavere hastigheder gør det i sig selv mere sikkert at færdes i trafikken, siger Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, til TV 2 Lorry.

Philip Loldrup Fosbøl, der er lektor i Kemiteknik ved DTU, mener dog ikke, at det gør nogen forskel med skærpet fartgrænse i byen.

- Det er peanuts og ren symptombehandling. Hvis det virkelig skulle nytte noget, fik man folk over i enten elbiler eller offentlig trafik med det samme, hvis det skal gøre noget for klimaet, siger han.

Effekt bliver spist op

Effekten på CO₂-udledningen med skærpede hastighedsbegrænsninger er dog til at overse, lyder det fra trafikforsker Niels Buus Kristensen fra Klimarådet.

- I forhold til CO₂-udledning er effekten ganske begrænset. Den bliver så at sige ”spist op”, efterhånden som vi overgår til elbiler. Derimod vil effekten på bymiljøet fortsat bestå, siger Niels Buus Kristensen til TV 2.

Københavns Kommune vil, ifølge eget regnskab opnå en reduktion på 14.500 tons, hvilket vil være 4 procent mindre end CO₂-udledningen fra vejtrafik i 2020.

Københavns samlede CO₂-udledning er dog stadig mere end 1 million tons årligt, så bilisterne kommer kun til at bidrage med rundt regnet 1 procent ved at lette foden på speederen.

At sænke farten på trafikken i store dele af byen kan dog betyde noget. Simpelthen fordi bilister mister lysten til at køre.

- De væsentligste fordele ved lavere hastighed er nok, at oplevelsen af byrummet bliver bedre og øger trygheden. Specielt på de mere lokale veje, hvor folk opholder sig, og hvor børn leger, siger Niels Buus Kristensen, som i stedet peger på roadpricing som et middel, der for alvor regulerer trafikken.

- Roadpricing er et virkemiddel, man kan målrette, så det bliver dyrere at køre på tidspunkter, hvor der er mest trafik. Det er den mest effektive måde at reducere trængsel på også, siger trafikforskeren.

Vejskat er et ønske

Teknik- og Miljøudvalget skal tage endelig stilling til projektet om hastighedsbegrænsning på et udvalgsmøde 30. maj, hvor det forventes vedtaget.

Bliver det vedtaget, kommer projektet til at koste knap 90 millioner kroner at gennemføre. Blandt andet skal der opsættes nye skilte, og nogle veje skal ombygges med chikaner og bump.

Og det er et bredt forlig for efterårets budgetforhandlinger, som har banet vejen, selvom Venstre er gået på kompromis, siger Louise Theilade Thomsen (V), der sidder i Miljø- og teknikudvalget i Københavns Kommune.

- Vi bryder os ikke om, at man vil gøre det svært for bilisterne. Og argumentet om at udlede mindre CO₂ har ikke den store effekt, fordi flere og flere vil gå over til elbiler, siger hun til TV 2.

Radikale Venstres Christopher Røhl siger, at CO₂ -aspektet er "et af mange skridt". Men at man på samme tid gerne vil arbejde frem mod en vejskat.

- Roadpricing er stadig et ønske fra Radikale Venstre i København og noget, vi vil arbejde hen imod. Et andet mål er samtidig at skabe mere trygge rammer for cyklismen og de bløde trafikanter, siger Christopher Røhl.

Kræver lovgivning

TV 2 har forsøgt at kontakte borgmester Line Barfod for en kommentar, men hun er ikke vendt tilbage. Mandag sagde miljøborgmesteren dog til Politiken, at det kræver lovgivning at nå så langt, men at Enhedslisten vil arbejde i retning mod en vejskat.

- Roadpricing kræver lovgivning, og her ser det ud til, at der er nogle forsøg på vej, hvor vi også kommer til at være med, for alle værktøjer skal tages i brug, lyder det.

Forvaltningen i Københavns Kommune forventer, at implementeringen af hastighedszonerne påbegyndes i Valby i slutningen af 2022.

Hastighedsnedsættelserne bliver implementeret udefra og ind mod centrum af byen, og de forventes at være helt køreklare i 2025.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik