Kasper Iversen er læge og klinisk lektor på Herlev Hospital, og så er han rigtig overrasket over midtvejsresultaterne i sit forskningsprojekt, Copenhagen Baby Heart.
Kasper Iversen skal nemlig, i samarbejde med en lang række andre læger, se nærmere på 25.000 - 30.000 bitte små hjerter hos babyer født i København. Men de ser ikke ud, som han havde troet.
Det viser sig nemlig, at der er langt flere små huller i hjertet - de såkaldte VSD (Ventrikel Septum Defekt) - end mange forskere havde troet.
- Jeg er ret overrasket over de resultater, vi har fundet indtil videre. Projektet er jo kun halvvejs, men huller i en babys hjerte er nok 10 gange så hyppigt, som jeg havde troet, siger Kasper Iversen.
Faktisk bliver tre procent af nyfødte babyer, der har deltaget i undersøgelsen, født med et hul i hjertet. Heldigvis er de fleste af disse huller ikke alvorlige og lukker sig af sig selv med tiden, men det gør langt fra Kasper Iversens resultater ligegyldige.
Skal vise hvornår hul i hjertet er et problem
De skaber nemlig en slags database over, hvad der er normalt og unormalt, når det kommer til babyhjerter - og det er helt unikt. Hvis de kan lave en database over, hvornår et hul i hjertet forårsager et problem, og hvornår det ikke gør, så kan lægerne på den måde både være mere effektive og mere præcise i håndteringen af hjertefejl hos nyfødte i fremtiden.
- Derudover finder vi ved disse undersøgelser alvorlige hjertefejl, som ikke er blevet fundet ved fosterscanningen, siger Kasper Iversen.
Forskerne følger babyhjertet, fra babyen stadig er et foster, og længe efter babyen har mødt sin mor og far. Faktisk håber Kasper Iversen på, at han og forskningsholdet kan få lov at følge de mange tusinde babyer langt ind i voksenlivet.
Et hul mellem hjertekamrene gør, at blod kan løbe direkte fra venstre til højre hjertekammer. I et normalt hjerte er der lukket mellem disse to kamre. Men det er netop her, at Kasper Iversen og hans hold tit finder små huller i babyhjerter.
Hvis hullet er stort, kan der komme for højt tryk på lungepulsårerne, som på længere sigt bliver beskadiget. Det kan skabe store problemer senere i livet. Spædbørn med store huller spiser ofte dårligt, og vægten øges ikke, som den skal. De bliver kortåndede, blege og sveder.
Derfor er det vigtigt
En af grundene, til at der ikke ligger data om babyhjerter fra før i tiden, er, at et projekt som dette er enormt ressourcekrævende, fortæller Kasper Iversen, men forskningschef hos Hjerteforeningen Gunnar Gislason påpeger, at der er en lang række grunde til, at sådan et studie netop er vigtigt.
- Det er jo helt unik data, man får ud af sådan et projekt. De fleste børn i hovedstadsområdet bliver jo screenet, og al den data kan bruges senere i deres liv, siger han.
De mindre fejl er også vigtige at klarlægge, for vi ved meget lidt om dem, og på denne måde kan vi holde øje med, om de små hjertefejl senere i livet kan resultere i alvorligere fejl
Og selvom mange af de nye hjertefejl, som projektet har afsløret, ikke udgør nogen sundhedsrisiko for barnet i starten af livet, så mener Gunnar Gislason, at dataen kan være altafgørende fremadrettet på en lang række parametre.
- De mindre fejl er også vigtige at klarlægge, for vi ved meget lidt om dem, og på denne måde kan vi holde øje med, om de små hjertefejl senere i livet kan resultere i alvorligere fejl, forklarer han.
Derudover lægger forskningschefen vægt på, at når først en enorm database med hjerteinformation som denne er oprettet, så kan dataene bruges i alle mulige forskellige former for forskning.
- Kun fantasien sætter grænser. Man kan for eksempel undersøge, om det gør en forskel, at man har haft en lille hjertefejl, når det kommer til pædagogisk indlæring, eller måske om man klarer sig bedre eller dårligere i diverse sportsgrene senere i livet. Det er vigtig viden, for så kunne man sætte ind tidligere med støtte til de børn, hvis det var nødvendigt, siger han.
