Forældre tiltalt for at dræbe deres spædbarn - nu falder der dom

Mishandlingen af datteren fandt ifølge politiet sted over to uger i marts og april 2019. Pigen fik i alt 31 brud på ribbenene og et kraniebrud.

Mishandlingen af datteren fandt ifølge politiet sted over to uger i marts og april 2019. Pigen fik i alt 31 brud på ribbenene og et kraniebrud.

Et forældrepar er af Københavns Vestegns Politi tiltalt for den ultimative forbrydelse - at dræbe deres nyfødte barn.

Torsdag falder der ved Retten i Glostrup skyldskendelse og mulig dom i sagen, der har kørt som en nævningesag mod moren og faren.

Forældreparret har siddet fængslet siden maj 2019 på mistanke om, at de dræbte deres spædbarn i april samme år.

Københavns Vestegns Politi skærpede i november sidste år sigtelsen mod forældreparret, som gik fra "vold med døden til følge" til "manddrab".

Det er anklagerens påstand, at forældrene slog pigen ihjel i forening.

Pige uønsket

Sagen har siden 10. januar kørt over flere retsdage ved Retten i Glostrup, hvor den 24-årige kvinde og hendes mand har afgivet forklaring.

Under retssagen er det kommet frem, at pigen var uønsket, fordi manden i forvejen havde to døtre med en anden kvinde.

Ifølge kvindens forklaring så hun sin mand mishandle deres spædbarn, da hun lå i sin kuvøse på Herlev Hospital i marts 2019.

Manden pressede ned på spædbarnets bryst med sine tommelfingre, så hun ikke kunne få luft.

- Jeg var i chok. Han begyndte at sige, at jeg ikke skulle sige noget, og så begyndte han at true mig og min familie, har kvinden udtalt i forbindelse med retssagen.

Fik svære hjerneskader

Pigen fik i alt 31 brud på ribbenene og et kraniebrud af den påståede mishandling, der ifølge politiet blev begået igennem to uger i marts og april 2019.

Blandt andet klappede spædbarnets lunger sammen, og hun fik svære hjerneskader.

Den halvanden måned gamle pige døde 25. april, hvor der blev slukket for hendes respirator.

Forældrene nægter sig begge skyldige.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik