Fodtrin, samtaler og sex - hverdagens støj skaber nabostrid

De fleste, som bor i lejligheder med dårlig isolering, kender det. Af og til kan lyden af naboens gøremål overdøve dine egne.

En ny rapport med titlen "Nabostøj - en fælles udfordring" har set nærmere på problemet.

Sandra Lori Petersen fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet står bag undersøgelsen om nabostøj, som har været tre år undervejs. Hun har interviewet omkring 30 danskere, som bor i lejligheder i henholdsvis København og Struer, om deres oplevelser med nabostøj.

Og især én ting er kommet bag på hende:

- Jeg er overrasket over, i hvor høj grad hverdagslyde fremfor vilde fester fylder i forhold til nabostøj, siger hun til TV 2.

Som om naboen har sex i din stue

Antropologen forklarer, at det eksempelvis drejer sig om fodtrin, samtaler og sex, som både føles generende og intimiderende. For hvis man kan høre naboen, kan naboen vel også høre den anden vej.

Generelt er det i mindre grad volumen i lydene, men derimod associationerne, som folk knytter til lydene, der generer. For lyde er tit ladet med en bestemt betydning eller aktivitet, forklarer Sandra Lori Petersen.

- Det kan føles, som om man ufrivilligt bliver hevet over i andres hjem, siger hun og henviser til, at en analyse om naboskab fra Danmarks Almene Boliger i 2016 viste, at over 70 procent af konflikterne i etagebyggeri omhandler støj fremfor lugtgener, husdyr, omgangstone og social kontakt.

Langt hen ad vejen oplever folk det dog som hyggeligt at kunne høre naboen og dele hverdagens rytme, ifølge Sandra Lori Petersen,

- Men når rytmen så clasher, og det eksempelvis lyder, som om naboen har sex i din stue, kan det ende i konfrontation, fordi man føler, at man ikke har ro i sit eget hjem. Folk vil selv kunne bestemme over lyde i deres hjem, men dermed vil de også bestemme over andres lyd i eget hjem, forklarer hun.

Og heri ligger forklaringen på, hvorfor hverdagslyde er så invaderede og ofte ender i konflikt. Fordi man bliver nødt til at bede andre om at ændre deres hverdagsliv og private vaner for at komme problemet til livs, påpeger Sandra Lori Petersen.

Måtte kun tale via advokat

I bogen bliver flere eksempler fremhævet. En kvinde i 30'erne, som bor med sin mand og to børn i en lejlighed i København, beskriver, hvordan hun ikke kunne lade være med at forholde sig til lydene fra naboerne, fordi hun følte sig revet ind i de andres liv.

Så når studerende holdt fest, forholdt hun sig til deres valg af musik, og når hun kunne høre naboparret tale i soveværelset, savnede hun intimiteten med sin egen kæreste.

Et par i 50'erne, som bor i København, fortæller, at overboen - en ung mand - havde venner på besøg til sent om aftenen. I første omgang forsøgte parret at tale med overboen, men til sidst eskalerede konflikten, så parret kun måtte henvende sig via den unge mands advokat.

En kvinde beskriver, hvordan hun først opdagede, at hun kunne høre naboen snorke, hvorefter hun også begyndte at høre hans samtaler med gæster - ord for ord. Da hun begyndte at høre ham have sex på alle tider af døgnet, blev det grænseoverskridende for kvinden, som næsten holdt op med at have gæster og til sidst undgik naboen.

- Det er typisk, at folk ikke ville lade sig genere af lydene andre steder - men det generer dem i eget hjem. Konteksten er vigtig, og vi har en forventning om at kunne være i fred hjemme hos os selv, forklarer Sandra Lori Petersen.

Tag snakken tidligt

Efter længe at have beskæftiget sig med emnet har Sandra Lori Petersen selv nogle betragtninger:

- Det gælder om hurtigt at snakke med naboer om det. Ofte henvender vi os først, når vi er blevet rigtig irriteret. Men hvis vi gør det tidligt, kan det være mindre konfliktoptrappende. Ellers risikerer det at udvikle sig til at omhandle alt muligt andet. Hvis man kender sin naboer, oplever man lydene mindre generende, siger hun.

TV 2 har bedt mediator Tina Monberg om fem gode råd til at håndtere nabokonflikter: