Fly med 84 evakuerede fra Afghanistan netop landet i København

Dansk Røde Kors modtager de evakuerede afghanere i lufthavnen.

Et fly med 84 personer, der er evakueret fra Afghanistan, er lige landet i Københavns lufthavn.

Det er primært lokalt ansatte og tolke, der har arbejdet på den danske ambassade, samt deres familier, der var ombord på flyet, oplyste Udenrigsministeriet til Ritzau.

Dansk Røde Kors står klar til at modtage de evakuerede afghanere.

Det fortæller generalsekretær i Røde Kors, Ander Ladekarl, til Ritzau.

- Vi har et setup, der giver de afghanere, der nu kommer til Danmark, en rigtig god modtagelse, og som sørger for, at der er nogen til at hjælpe dem med en varm seng og de fornødenheder, de skal bruge. Vi ved jo endnu ikke, hvad de har med, så vi er forberedt på lidt af hvert, siger han.

Flyet med de 84 evakuerede fløj natten til torsdag fra Dubai til Danmark i et SAS-fly.

Mandag landede flyet i den pakistanske hovedstad, Islamabad, der er base for evakueringen af danskere i Afghanistan.

I Pakistant samlede flyet de 84 passagerer op og fløj videre til Dubai, hvorfra det natten til torsdag fløj mod Danmark.

Første fly landede onsdag

Det første fly med evakuerede landede onsdag morgen i Københavns Lufthavn. Der var dog ingen danskere om bord på flyet. I stedet var der 14 nordmænd og en person med lovligt ophold i Danmark.

Flyet, der havde plads til 172 passagerer, var tomt på nær de 15 evakuerede.

Ifølge piloten gave det dog fin mening at flyve hjem med det næsten tomme fly, fordi det var lejet ud til en anden kunde. Det danske fly havde derfor ikke mulighed for at blive i Islamabad.

Den kontraktlige forpligtelse var til fodboldklubben FC København, der skulle til Tyrkiet, hvor de torsdag skal spille kvalifikationskamp i Conference League mod Sivasspor.

Klubben afviser dog have lagt pres på for at få flyet hjem.

Udenrigsministeriets forklaring på, at der kun var 15 personer med flyet er, at det er en vanskelig operation at evakuere folk.

70 personer på danskerlisten

Ifølge Udenrigsministeriets liste over personer med dansk tilknytning i Afghanistan, skal cirka 70 personer evakueres fra landet.

Vi har en liste over danske statsborgere eller andre med lovligt ophold i Danmark. Den seneste list er på op mod 70 mennesker, sagde Jeppe Kofod (S) onsdag.

Det reelle tal kan dog være meget større, da Udenrigsministeriets opgørelse over danskerne i Afghanistan kan være behæftet med usikkerhed, understreger ministeriet.

Derudover kan personer fra listen være blandt de 84 evakuerede, der netop er landet i København.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik