Fly måtte sikkerhedslande i København: Rasmus Tantholdt var med ombord

Piloterne måtte iføre sig iltmasker, da et fly med kurs mod Karup måtte sikkerhedslande i København. TV 2s Rasmus Tantholdt var med flyet.

Et mindre passagerfly fra Danish Air Transport sikkerhedslandede torsdag eftermiddag i Københavns Lufthavn, kort efter det var lettet mod Karup.

Det bekræfter Københavns Lufthavns pressevagt Jesper Kronborg over for TV 2.

quote Da vi lander, er hele beredskabet med ambulancer, brandbiler og alt, hvad der hører til, når et fly skal sikkerhedslande, kørt i stilling

Rasmus Tantholdt

Det var røg i cockpittet, der betød, at flyet måtte vende om.

Flyet havde været i luften cirka 10-15 minutter, da det vendte om. De passagerer, der befandt sig i flyet, fik i første omgang ikke oplysninger om årsagen.

Det fik de, efter flyet var landet i København, hvor Københavns lufthavns beredskab var kørt i stilling.

Det fortæller TV2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der befandt sig i flyet.

Det var et fly fra Danish Air Transport, der måtte nødlande i København.
Det var et fly fra Danish Air Transport, der måtte nødlande i København.
Foto: Rasmus Tantholdt

- Kaptajnen fortæller, at der udvikler sig røg i cockpittet, da flyet er kommet i luften. Det betyder, at de to piloter må tage iltmasker på og vende om. Nogle passagerer kan også lugte røgen i kabinen, siger Rasmus Tantholdt.

Det bekræfter direktøren i Danish Air Transport, Jesper Rungholm, over for TV Midtvest.

- Kort efter, at flyet var kommet i luften, kunne man kunne lugte og se en lille smule røg i cockpittet, og så er det standardprocedure at vende om. 

Blev tilbudt psykologhjælp

Rasmus Tantholdt understreger, at episoden foregik under ordnede forhold og blev håndteret med professionalisme.

- Da vi lander, er hele beredskabet med ambulancer, brandbiler og alt, hvad der hører til, når et fly skal sikkerhedslande, kørt i stilling, siger han.

- Alle passagerer, omkring 25, blev tilbudt psykologhjælp, og al personalet håndterede det utrolig professionelt, fortæller TV 2-korrespondenten. 

Propelflyet DX 80 skulle være lettet fra København mod Karup klokken 15.40, men blev i første omgang en time forsinket. Nu er der indsat et nyt fly planlagt til afgang klokken 19.35.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede røgudviklingen i cockpittet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik