Flertal af borgmestre takker nej til minimumsnormeringer

Borgmestrene vil hellere lade det være op til den enkelte institution at fortælle kommunen, hvilken normering de har behov for.

Langt de fleste adspurgte borgmestre er imod at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, hvis de selv skal betale for det.

Det viser en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt samtlige af landets 98 borgmestre, hvoraf 66 har svaret.

Minimumsnormeringer i daginstitutioner

TV 2 har spurgt landets 98 borgmestre, om de ønsker at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, hvis de selv skal betale for det. 66 har svaret. Nedenfor kan du se, hvordan svarene har fordelt sig.

Kilde: Rundringning, TV 2
Kilde: Rundringning, TV 2

Vil selv bestemme

En af dem, der ikke ønsker minimumsnormeringer, er Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S).

Den helt overordnede grund er, at han ønsker "at værne om det kommunale selvstyre":

- Hvis vi nu begynder at få normeringer på mange områder, bliver vi jo bare et kontrolapparat fra Christiansborg, som skal kontrollere, at normeringerne, de har sat, bliver overholdt, siger han.

Mange af borgmestrene fortæller til TV 2, at de hellere vil lade det være op til den enkelte institution at fortælle kommunen, hvilken normering der er behov for hos dem.

DF vender på tallerken

Daginstitutioner er blevet et tema i valgkampen, efter TV 2 har vist dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden', som afslører "skræmmende" og "skadende" forhold i københavnske daginstitutioner.

 

Nogle partier går nu aktivt til valg på eksempelvis bedre uddannet personale og minimumsnormeringer, mens andre ønsker mere frihed og egenbestemmelse i institutionerne.

Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har meldt ud, at TV 2s afsløringer ikke handler om normeringer, men om et "kolossalt ledelsessvigt", har SF og Radikale Venstre meldt ud, at de ønsker minimumsnormeringer.

SF har endda stillet minimumsnormeringer som ét af to ultimative krav til statsministerkandidat Mette Frederiksen (S).

Og tirsdag aften vendte DF på en tallerken:

- Vi er ikke længere afvisende over for minimumsnormeringer. Den kommende tid vil vise, om det er nødvendigt. Hvis Københavns Kommune og andre ikke på baggrund af dokumentaren kan finde ud af at forbedre normeringen, så går vi ind for, at der bliver indført minimumsnormeringer, så vi kan være sikre på, at børnene får en ordentlig omsorg, sagde DF's gruppeformand, Peter Skaarup.

Et desperationsråb

Kertemindes borgmester kalder udmeldingerne om minimumsnormeringer for "et desperationsråb":

- Jeg forstår faktisk godt, at der er nogen, der i ren desperation råber "minimumsnormeringer". Men det er et desperationsråb.

Hvad mener du med det?

- Ja, for så regner man med, at man er sikret til at få økonomi til at indsætte personale nok til minimumsnormeringerne, men der er jo en masse kommuner, der er underfinansieret. Det er sagens kerne, siger Kasper Ejsing Olesen og fortsætter:

- Hvis jeg skulle bruge flere penge på børnene, hvilket jeg rigtig gerne vil, så skal jeg jo skære andre steder - og hvor skal det så være?

Flere hænder er ikke løsningen

Heller ikke i Stevns Kommune på Sydsjælland ønsker borgmesteren, Anette Mortensen (V), minimumsnormeringer. For selvom hun anerkender, at antallet af medarbejdere har betydning for kvaliteten i institutionen, tvivler hun på, om et tal, som bliver udmeldt fra Christiansborg, løser alle problemer.

- Jeg tror mere på, at det handler om ledelsen og opfølgningen. Hvis vi lytter til forældrene, kan vi følge op på det, de siger, siger hun.

I lighed med Kertemindes borgmester påpeger hun, at hvis Stevns Kommune selv skal betale regningen, skal pengene findes et andet sted. Og det kan få andre konsekvenser.

- Så kan det være, vi skal kigge på vores skoler eller skære i ældreplejen. For vi har kun den pulje penge, vi nu engang har. Hvis ikke pengene følger med fra regeringen, så skærer vi et andet sted, siger Anette Mortensen, som heller ikke mener, flere pædagoger er løsningen.

- En tæt opfølgning og at se på den kvalitet, der er givet, er bedre end at finde flere hænder, slutter Stevns borgmester.

Langeland vil gerne have normeringer

En af dem, der synes, det er en god idé med minimumsnormeringer, er Tonni Hansen (SF), som er borgmester i Langeland:

- Selvfølgelig skal jeg ikke sidde her som borgmester i Langeland og beslutte, hvad de andre kommuner skal, men for mig er det ligeså naturligt at have minimumsnormeringer i daginstitutioner, som det er at have normeringer i folkeskoleklasser.

Hvorfor?

- Fordi det giver borgerne en mulighed for, at man kan forvente, at der er et rimeligt serviceniveau, uanset om man bor i den ene eller anden ende af landet.

Kertemindes borgmester er bekymret for, at det ikke er alle kommuner, der har råd til at indføre minimumsnormeringer, fordi nogle for eksempel er underfinansierede i forvejen. Hvad siger du til det?

- Det er faktisk også en bekymring for mig, så jeg forventer, at hvis Christiansborg bliver enige om minimumsnormeringer, at de så også sikrer økonomien omkring det.

Ledelse er vigtigst

TV 2 har også bedt borgmestrene tage stilling til, hvilke værktøjer der er vigtigst, hvis man skal øge trivslen i netop deres daginstitutioner.

Vi har spurgt dem: Hvis du havde 100 point, som du kunne fordele, hvordan ville du så vægte følgende fem værktøjer i forhold til at øge børns trivsel i kommunens daginstitutioner?

59 ud af 98 borgmestre har svaret. Og nedenfor kan du se, hvordan pointene fordeler sig procentmæssigt:

  • Ledelse: 24,5 %
  • Uddannelse af personale: 23 %
  • Arbejdskultur: 20,5 %
  • Nedbringelse af sygdom: 17 %
  • Minimumsnormeringer: 15 %

Borgmestrene prioriterer altså ledelse højest i forhold til at øge kvaliteten i daginstitutionerne. På sidstepladsen er minimumsnormeringer.

Efter offentliggørelsen af rundspørgen er TV 2 blev gjort opmærksom på, at borgmestrene i Aabenraa, Nyborg og Nordfyns Kommune er imod minimumsnormeringer, når normeringerne er fastsat fra Christiansborg og kommunen selv skal finansiere. I første udgave af artiklen var de for minimumsnormeringer, men det er rettet til nu.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik