Flere har ikke modtaget valgkort - det skal du gøre, hvis du er én af dem

Med lidt ekstra tålmodighed kan det sagtens lade sig gøre at stemme om forsvarsforbeholdet, selvom man ikke har modtaget sit valgkort med posten.

Flere har de seneste dage skrevet til TV 2 eller på sociale medier, at de ikke har modtaget deres valgkort.

Blandt andre den tidligere Venstre-minister Søren Pind, som mandag spurgte på Facebook, om andre – ligesom ham – ikke havde modtaget blanketten.

Det affødte en stribe kommentarer, hvoraf mange skrev, at de var i samme båd. Og da TV 2 tirsdag aften var i kontakt med Søren Pind, oplyste han, at valgkortet endnu ikke var ankommet.

- Ærlig talt, det er ringe, skriver den tidligere minister onsdag på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Enkelte borgerhenvendelser

Det er PostNord, som står for leveringen af de enkelte kort.

De oplyser imidlertid til TV 2, at de ikke har modtaget henvendelser om manglende valgkort, og at de derfor ikke har en opfattelse af et særligt omfangsrigt problem.

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser, at de har modtaget enkelte borgerhenvendelser, men heller ikke de oplever, at der er tale om andet en enkeltstående fejl.

Skulle man være gået forgæves til postkassen, er der dog ingen grund til panik – eller til at tro, at man ikke kan afgive sin stemme. Du skal blot finde legitimation som pas, kørekort eller sundhedskort frem, før du bevæger dig ned til dit valgsted.

Der kan dog være længere ventetid forbundet med stemmeafgivelse uden valgkort, skriver ministeriet.

Et kryds kan være et "X" eller et "+". Du må ikke tegne en smiley eller et hjerte, skrive et bogstav eller lave en cirkel.
Et kryds kan være et "X" eller et "+". Du må ikke tegne en smiley eller et hjerte, skrive et bogstav eller lave en cirkel.
Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix


Valgsteder lukker klokken 20.00

Er du i tvivl om, hvor du skal stemme, kan du enten kontakte din kommune, tjekke kommunens hjemmeside eller spørge på det nærmeste valgsted.

De i alt 4.262.439 personer, som er stemmeberettigede til denne folkeafstemning, kan stemme fra klokken 8.00 om morgenen, og indtil valgstederne lukker klokken 20.00.

Du kan følge dækningen af folkeafstemningen hele dagen på TV 2 NEWS eller her på TV2.DK.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik