Et af de sorteste kapitler i dansk økonomis historier – hvordan kan det påvirke din privatøkonomi?

Coronakrisen rammer blandt andre boligejere og folk med pensionsopsparing. Og så burde den give en lavere rente, men det gør den ikke.

Vi er alle sammen blevet fattigere på grund af coronakrisen. Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

I samarbejde med tv2.dk

Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en helt utrolig dyb krise.

Det siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen, og ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) tegner dette kvartal til at blive et af de sorteste kapitler i dansk økonomis historie.

Men mærkeligt nok mærker de færreste danskere det ikke direkte på portemonnæen lige nu og her.

- De fleste mennesker har deres job eller pension, de lever af, og det kører jo videre, og en liter mælk koster stadig det samme, siger Las Olsen til TV 2.

- Der er selvfølgelig rigtig mange mennesker, der oplever det på egen krop, men der er endnu flere, der ikke gør, tilføjer han.

De kommer dog til at mærke det, for en stor del af konsekvenserne kommer hen ad vejen.

Las Olsen giver her sine bud på, hvilken betydning coronakrisen kan få for danskernes privatøkonomi.

1. Lavere indkomst

Først og fremmest er der den helt åbenlyse, håndgribelige konsekvens.

Der er de mennesker, som bliver ramt af for eksempel arbejdsløshed, tab af virksomhed, tab af indkomst, mindre overarbejde, mindre bonus og mindre at lave for provisionslønnede.

- Der er en masse mennesker, der simpelthen får en direkte lavere indkomst i sådan en krise her, siger Las Olsen.

2. Mindre lønstigninger

For personer, der beholder deres job igennem krisen, kan krisen også komme til at smitte af på lønsedlen.

De skal nok regne med en periode, hvor reallønnen stiger mindre, end vi har været vant til.

- Det er typisk noget, man ser efter en krise, siger Las Olsen.

3. Færre penge til andre ting

I denne krise har staten taget en meget stor del af regningen, og staten er jo os alle sammen. Det betyder ikke, at vi på den anden side af krisen er nødt til at sætte skatten op for at få pengene ind igen, eller at staten er nødt til at skære meget hårdt på velfærden.

- Det er ikke sådan, det hænger sammen. Staten kan sådan set sagtens låne pengene og vente længe med at betale dem tilbage. Og renten er jo lav, siger Las Olsen.

Det giver altså ikke en umiddelbar regning. Men det betyder, at der er lånt nogle penge, som ikke bliver brugt på andre ting. Det kunne være grøn omstilling, infrastruktur eller hospitaler. Det kunne også være skattelettelser eller andre ting, vi alle sammen kunne have fået en bedre privatøkonomi af.

4. Lavere huspriser

Vi skal nok forvente på kort sigt, at der kommer et ordentlig dyk i huspriserne, og der vil sikkert også være meget få handler i en periode, hvor det er svært at få solgt sit hus.

- Meget af det vil nok rette sig igen, men det er nok ikke det hele, for vi er blevet fattigere. Der ér færre penge i omløb, også til at købe huse for, og det betyder altså noget for priserne, siger Las Olsen.

Har man for eksempel et hus, der var to millioner kroner værd, men nu kun er 1,9 millioner værd, så er det penge, man ikke kan gå ud og låne for eller få ind ved at sælge sit hus.

Det kan dog ramme meget forskelligt, afhængigt af hvor man bor.

Har man for eksempel en ejerbolig i københavnsområdet, hvor priserne er steget voldsomt de seneste seks-syv år, er risikoen nok større for tab, end hvis man bor i et gennemsnitligt parcelhus til to millioner kroner.

- Der er selvfølgelig også forskel på at miste fem procent af fire millioner og fem procent af to millioner, siger Las Olsen.

5. Ny på arbejdsmarkedet

Der er dem, der mister arbejdet, og dem, der beholder arbejdet. Men der er også dem, der nu skal til og ud på arbejdsmarkedet, og de kan få det svært.

Erfaringen viser nemlig, at det er hårdt at skulle finde sit første ”rigtige” job på et tidspunkt, hvor der er krise og høj arbejdsløshed.

- Én ting er, at mange bliver fyret, men der er normalt rigtig få, der bliver ansat i sådan en situation, siger Las Olsen.

Og for at gøre ondt værre kan det forfølge én i nogle år efterfølgende, at man skal arbejde sig op til at få det samme i løn og den samme karriere som dem, der kommer ud på et mere heldigt tidspunkt.

6. Lavere benzinpriser

En af de få ting ved krisen, der kan siges at være lidt positivt for privatøkonomien, er, at olieprisen er faldt kolossalt meget.

Det skyldes til dels coronakrisen, som gør, at der bliver brugt mindre benzin og olie i verden, og derfor falder prisen. Men oveni er der også kommet en priskrig blandt nogle af de store olieproducenter

- Det har givet et stort fald i olieprisen, og det er jo penge direkte ned i lommerne på dem, der køber benzin og fyringsolie. Så det kan jo godt siges at være en fordel alt andet lige, siger Las Olsen.

7. Pension

I løbet af marts stod det pludselig meget klart, at coronakrisen også var et stort økonomisk problem. Det fik aktiekurserne til at falde drastisk, og det gav pensionsopsparingerne et ordentligt chok.

Det betød, at personer, der havde en stor del af pensionopsparingen placeret i aktier, pludselig havde markant færre penge at leve af.

Det har dog siden rettet sig en hel del igen, blandt andet fordi man i hele verden har gjort en stor indsats for at afbøde de økonomiske problemer.

Aktierne var også steget meget i årene forinden, og sådan er det med aktier, at de kan både give store gevinster og store tab.

- Det ved man godt lidt, at derfor har de, der er tæt på pensionen, forhåbentlig også lidt færre aktier i deres investeringer. På den måde er det forhåbentlig ikke blevet alt for hårdt. Men det er klart, at der er blevet tabt mange penge også på den konto.

8. Opsparing

Det samme som gælder for pension, gælder også for danskere med en opsparing: Har man investeret i aktier, har man fået et ordentligt tab. Har man investeret i obligationer, har man også fået et tab, men et væsentligt mindre tab.

- Men vi er alle sammen blevet fattigere, det gælder også for de fleste med investeringer, med mindre man har investeret virkelig heldigt, siger Las Olsen.

9. Rentefald udebliver

Her skulle der faktisk have været en positiv effekt, men det er der så ikke.

Normalt siger man, når man står i en dyb økonomisk krise, at så får man i det mindste et rentefald. Og så sparer blandt andre husejerne penge.

Men det har vi ikke fået i denne krise, tværtimod har vi fået en lille rentestigning.

- Og det er jo sådan lidt den omvendte verden, men det hænger altså sammen med, at det her også er en lidt mærkelig krise, siger Las Olsen.

Normalt vil en økonomiske krise, som eksempelvis finanskrisen, hænge uløseligt sammen med manglende efterspørgsel på varer. Men det er ikke tilfældet i coronakrisen. Her er det et spørgsmål om, at verden har lukket økonomien ned.

- Nu vil vi egentlig gerne købe noget stadigvæk, men vi kan ikke få lov, og det er en anden slags dynamik, siger Las Olsen.

Dertil kommer, at stater over hele verden griber ind og derfor skal låne en masse penge. På den måde konkurrerer staterne med boligejere og boligkøbere, og det er også med til at holde renterne oppe.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik