Eksperter vil have sagen mod Danmarks værste massemorder genåbnet

Den mentalt retarderede Erik Solbakke blev dømt for at have dræbt 38 mennesker. Men eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved hans tilståelser.

Erik Solbakke forstod ifølge personalet på Kofoedsminde ikke, hvad han havde gjort. Foto: Privat / TV 2

I samarbejde med tv2.dk

I 1989 blev den 40-årige psykisk udviklingshæmmede Erik Solbakke dømt til anbringelse - og låst inde på ubestemt tid.

Han havde blandt andet tilstået at stå bag den værste brand i nyere tid, mordbranden på Hotel Hafnia i København, hvor 35 mennesker omkom i flammerne, og drabet på en 15-årig pige på Fanø.

I alt havde hans forbrydelser kostet 38 mennesker livet, og han blev kendt som "Danmarkshistoriens største massemorder".

Læs også Han var 6 år i hovedet, men blev dømt som ‘Danmarkshistoriens største massemorder’

Der var ingen tekniske beviser eller øjenvidner, som kunne bekræfte, at Erik Solbakke reelt var gerningsmanden til de forbrydelser, han blev dømt for. Så det helt afgørende bevis var hans egne tilståelser.

Men nu sætter eksperter spørgsmålstegn ved troværdigheden af Erik Solbakkes tilståelser og den deraf følgende dom. Det sker i dokumentarserien ’Tilståelsen’, som har premiere mandag på TV 2 og kan ses i snigpremiere på TV 2 PLAY allerede nu.

En gennemgang af sagens mange akter viser nemlig, at tilståelserne kom frem under i alt 89 politiafhøringer, hvoraf de 85 foregik uden advokat eller bisidder. Undervejs har Erik Solbakkes forklaringer ændret sig adskillige gange.

- Når vi har at gøre med en psykisk udviklingshæmmet lovovertræder, som tilstår, så er det jo vigtigt, at der er noget objektivt eller vidneforklaringer, som underbygger den her tilståelse, siger forsvarsadvokat og tidligere anklager Mette Grith Stage i dokumentarserien.

Jeg frygter, at Danmark her, meget vel, kan stå over for sin største retsskandale i nyere tid

Asbjørn Rachlew, afhøringsekspert

Gennem mere end halvandet år har TV 2 Dokumentar kulegravet samtlige afhøringsrapporter, sagsakter og retsbøger. Blandt andet med hjælp fra en af verdens førende afhøringseksperter, norske Asbjørn Rachlew.

- Jeg frygter, at Danmark her, meget vel, kan stå over for sin største retsskandale i nyere tid, siger Asbjørn Rachlew i TV 2-dokumentaren.

De første tilståelser

Erik Solbakke blev første gang anholdt i december 1985, hvor han var mistænkt for at stå bag en brand i et S-tog på Hillerød Station

En pædagog på den institution, hvor Erik Solbakke boede på det tidspunkt, reagerede på et signalement i avisen, der beskrev gerningsmanden som høj, mørkhåret og iført en blå strikhue. Det passede på Solbakke, som også havde været sent ude den aften.

I vidnebeskrivelsen stod der til gengæld intet om de meget påfaldende og stærke briller, som Erik Solbakke altid gik med.

Den udbrændte S-togsvogn på Hillerød Station førte i 1985 til anholdelsen af Erik Solbakke, som efterfølgende tilstod en lang række påsatte brande. Foto: Politifoto

ERIK SOLBAKKE

Erik Solbakke Hansen blev født 12. november 1948.

 

Som toårig blev han adopteret af et par i Helsingør. Forældrene er døde, men han har en nulevende søster.

 

Han var mentalt udviklingshæmmet og havde som voksen en IQ på 69, hvilket svarer til et otteårigt barn.

 

Han fik to domme, og hans forbrydelser kostede i alt 38 mennesker livet.

 

  • I 1985 blev han dømt for 27 pyromanbrande med to dødsofre.
     
  • I 1989 blev han dømt for branden på Hotel Hafnia, hvor 35 døde, og drabet på en 15-årig pige på Fanø.


Erik Solbakke døde i 1997 under sin indespærring på den sikrede institution Kofoedsminde - 48 år gammel.

Se mere

Erik Solbakke tilstod imidlertid S-togs-branden, og anholdelsen i 1985 blev starten på flere års afhøringer og en masse tilståelser. Deriblandt yderligere 26 pyromanbrande nær Hillerød og Helsingør, hvor to personer var døde.

Tilståelserne af de i alt 27 påsatte brande førte i 1986 til den første retssag mod Erik Solbakke, som blev dømt til anbringelse på ubestemt tid på den sikrede institution Kofoedsminde på Lolland.

Det var, imens han sad her, at han under de fortsatte afhøringer også tilstod branden på Hotel Hafnia i København tilbage i 1973 og drabet på den 15-årige Anette Møller Thomsen på Fanø i 1980.

Ven med efterforsker

Langt hovedparten af afhøringerne blev foretaget af den samme efterforsker fra Rigspolitiets Rejsehold, som også stod bag anholdelsen af Erik Solbakke.

Efterforskeren tog Solbakke med på talrige køreture i sin bil, og de tilbragte mange timer i hinandens selskab.

Erik Solbakke ses her sammen med efterforskningslederen, som tog ham med ud på køreture i sin bil. Foto: Povl Olsen

I et journalnotat fra Kofoedsminde står: ”Under afhøringer foregår socialt samvær, eksempelvis ude at spise”. Det fremgår desuden, at efterforskningslederen kommer forbi på Eriks fødselsdag.

Ifølge Mette Grith Stage er den slags samvær dog dybt problematisk i en afhøringssituation.

- Det er noget rod, når en efterforskningsleder lige pludselig også bliver en slags kammerat med den sigtede, og man kører sådan noget uformelt i så alvorlig en sag, siger hun.

Mette Grith Stage har som tidligere anklager og nuværende forsvarsadvokat gennemgået materialet om Erik Solbakke for TV 2. Foto: TV 2 / Koncern

Efterforskningslederen fra det nu nedlagte Rejsehold døde i 2017 og er derfor anonymiseret i TV 2s dækning.

Men i et sagsresumé har han selv skrevet om sin måde at afhøre Erik Solbakke på, at ”der skulle tales til ham som til et barn på 6-8 år”, og ”et forhold skulle altid ’tales igennem’ med ham forud for en egentlig afhøring til papir”.

De fleste afhøringer omkring Hafnia-branden og Fanø-drabet foregik, mens efterforskeren besøgte Erik Solbakke på Kofoedsminde. Men efterforskningslederen har altså været en del flere gange på besøg hos Solbakke, end der er blevet registreret i politiets sagsakter.

Drabet på 15-årige Anette Møller Thomsen på Fanø var uopklaret i syv år, indtil Erik Solbakke i 1987 tilstod drabet overfor efterforskningslederen fra politiets Rejsehold. Anette Thomsen blev dræbt, mens hun solbadede i klitgryde nær Fanø Bad. Foto: Scanpix-collage

- Lige så snart, at der er en egentlig afhøring, så skal det dokumenteres, og så skal der skrives en rapport om det. Og jeg har svært ved at forestille mig, at man skulle have haft x-antal køreture, hvor man overhovedet ikke har talt om sagerne, siger Mette Grith Stage.

Der findes ikke en eneste lydoptagelse af afhøringerne af Erik Solbakke. Til gengæld har efterforskningslederen skrevet en række udførlige afhøringsrapporter fra de mere officielle afhøringer.

Problematiske afhøringer

Asbjørn Rachlew er overbetjent i norsk politi og en af verdens førende eksperter i politiafhøringer. En del af hans arbejde er at analysere sager for domstolene, hvor der er mistanke om afhørings- og justitsfejl.

Afhøringsekspert Asbjørn Rachlew har gennemgået politiafhøringerne af Erik Solbakke for TV 2 og har udarbejdet en 200 siders rapport om sine observationer. Foto: Bjørn Fabricius Hansen / TV 2

I forbindelse med TV 2-dokumentaren har han nærlæst samtlige politirapporter og de væsentligste sagsakter i Solbakke-sagen.

Han er dybt bekymret over de metoder, der er brugt under politiets afhøringer af Erik Solbakke.

For mig fremstår det klart, at efterforskeren leder Solbakkes tilståelse ned til de mindste detaljer

Asbjørn Rachlew, afhøringsekspert

Først og fremmest ser Asbjørn Rachlew et fast mønster i Solbakkes skiftende forklaringer, som gentagne gange går fra at passe dårligt med politiets oplysninger i sagerne, til at blive stadig mere korrekte og detaljerede, efterhånden som afhøringerne skrider frem.

- For mig fremstår det klart, at efterforskeren leder Solbakkes tilståelse ned til de mindste detaljer, sådan at den til sidst passer med sagens øvrige oplysninger, skriver den norske afhøringsekspert blandt andet i sin rapport.

Et eksempel er Hafnia-branden, hvor Erik Solbakke i løbet af de i alt 17 afhøringer om branden blandt andet skiftede forklaring om selve brandårsagen.

Branden på Hotel Hafnia i 1973 var uopklaret i 13 år, indtil Erik Solbakke i 1986 tilstod overfor efterforskningslederen fra Rejseholdet, at han stod bag mordbranden, der kostede 35 personer - heraf fem børn - livet.   Foto: Scanpix

I begyndelsen lød Erik Solbakkes forklaring på, at han havde brugt benzin eller aviser til at antænde branden på en hotelgang. Men denne forklaring passede ikke med nogen af brandeksperternes teorier. To uger senere hævdede han, at han med tændstikker havde sat ild til en affaldspose i et rengøringsrum.

Mentalt sårbare står ofte bag falske tilståelser

Asbjørn Rachlew mener, at der er mange ligheder mellem sagen mod Erik Solbakke og Thomas Quick-sagen fra Sverige, hvor en psykisk syg mand tilstod og blev dømt for otte mord, men senere blev frikendt.

Falske tilståelser sker oftere, end vi tror

Asbjørn Rachlew, afhøringsekspert

Udover at der i begge sager er tale om mentalt sårbare personer, er den vigtigste fællesnævner, ifølge Rachlew, at politiet i sit efterforskningsarbejde har undervurderet risikoen for falske tilståelser.

AFHØRING AF MENTALT UDVIKLINGSHÆMMEDE

I 1993 indførte Rigsadvokaten en instruks til politiet om, at mentalt udviklingshæmmede ikke må afhøres, uden at en advokat er til stede. Denne instruks fandtes altså ikke i 1980'erne, hvor Erik Solbakke-sagen kørte.

 

Lyd- eller videooptagelser af politiafhøringer var dengang ikke et krav og er det heller

ikke i dag - med undtagelse af afhøringer af børn og voldtægtsofre.

 

Til sammenligning har det i England siden 1985 været obligatorisk at optage alle afhøringer af sigtede - en lov, der netop blev indført efter en periode med flere falske tilståelser.

- Falske tilståelser sker oftere, end vi tror. I Sverige har over hundrede mennesker tilstået at have dræbt Olof Palme. Men der er ingen af dem, som har gjort det, siger Asbjørn Rachlew og fortsætter:

- Vi ved gennem forskningen af konkrete straffesager, at det særligt er unge mennesker, sårbare mennesker eller mennesker med mentale udfordringer, som ikke har fået udviklet deres hjerne fuldstændig. De er specielt sårbare overfor enten pres eller manipulation.

Ud fra sin samlede vurdering af efterforskningen i Erik Solbakke-sagen er afhøringseksperten ikke i tvivl om, at bevismaterialet hviler på et meget tyndt grundlag.

Eksperter enige: Sagen bør genåbnes

I dommen fra 1989, hvor Erik Solbakke blev kendt skyldig i Hafnia-branden og Fanø-drabet, står der, at afhøringerne er foregået med ”maksimal forsigtighed” og ”uden ledende spørgsmål”.

Desuden har dommeren lagt vægt på, at Erik Solbakke siden anholdelsen i december 1985 ”aldrig er grebet i løgn”.

Erik Solbakke blev beskrevet som Foto: Povl Olsen

Men ifølge TV 2s eksperter er disse formuleringer decideret fejlagtige, da der undervejs i sagsforløbet findes adskillige eksempler på både ledende spørgsmål og falske tilståelser.

- De præmisser, som domstolene fremlægger, stemmer ikke. De er direkte misvisende. De er vildledende, siger Asbjørn Rachlew.

DEN SÆRLIGE KLAGERET

  • Den Særlige Klageret er en specialdomstol, der hører under Højesteret.
     
  • Klageretten behandler blandt andet anmodninger om genoptagelse af straffesager, klager over dommere med mere.
     
  • Den består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en jurist med særlig videnskabelig uddannelse.
     
  • Den Særlige Klageret er oprettet ved lov og har eksisteret siden 1939.
     
  • Kilde: Den Særlige Klageret.

Han bakkes op af forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der heller ikke mener, at grundlaget for dommen holder vand, eller at Erik Solbakke kan kendes skyldig ”udenfor enhver rimelig tvivl”.

- Havde alt været fremlagt, også dét, der talte for, at Solbakke ikke er gerningsmanden, så kunne jeg altså godt forestille mig, at det her var endt med en frifindelse, lyder det fra den erfarne forsvarsadvokat, som opfordrer til, at sagen genoptages i Den Særlige Klageret.

Det samme mener den norske afhøringsekspert:

- Jeg vil anbefale, at danske myndigheder straks nedsætter en uafhængig kommission til at undersøge, hvorvidt dommene mod Erik Solbakke er retfærdige, siger Asbjørn Rachlew.

Erik Solbakke på sit værelse, mens han stadig boede hjemme hos sine adoptivforældre i Helsingør.

Erik Solbakke døde i 1997 som bare 48-årig under særligt skærpede forhold på den sikrede institution Kofoedsminde, hvor han i dommen fra 1989 for anden gang var blevet idømt anbringelse på ubestemt tid.

Efter hans indespærring fortsatte pyromanbrandene i Hillerød og omegn. Ifølge den lokale avis var der hele 79 uopklarede brande i området i løbet af to år efter Erik Solbakkes anholdelse.

Ved begge retssager mod Erik Solbakke var det samme forsvarer Steffen Andersen, samme dommer Peter Garde og samme anklager Inge Wilsbech Andersen. De tre er blevet forelagt kritikken i TV 2-dokumentaren, men har ikke ønsket at medvirke eller kommentere kritikken.

Efterforskningslederen, som foretog stort set samtlige af politiets afhøringer, er død og fremstår derfor anonymt i TV 2s dækning af sagen.

Se første afsnit af 'Tilståelsen' mandag klokken 20.00 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 PLAY.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik