Eksperter med opråb efter nyt udbrud af mæslinger

Misinformation om vacciner spreder sig blandt andet på sociale medier og internettet, lyder det fra læge.

00:24

Fem danskere er siden vinterferien blevet smittet med mæslinger. Det får nu Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på KU til at opfordre til, at man bliver vaccineret. Video: Kasper B. Andreasen

I samarbejde med tv2.dk

Fem danskere er siden vinterferien blevet smittet med mæslinger.

Seneste tilfælde kom mandag, hvor det blev offentligt kendt, at en medarbejder på HF og VUC Fyn i Odense var blevet smittet.

Og selvom fem ikke kan lyde af meget, vurderes det, at der er et udbrud af mæslingevirus i Danmark.

Det får nu Statens Serum Institut og flere eksperter til at opfordre til, at man sikrer sig, at man bliver vaccineret, hvis ikke man allerede er det.

- Der er cirkulation af mæslingevirus og en risiko for smitte i Danmark, da vi har at gøre med en meget smitsom sygdom.

- Man skal for det første tjekke, om man er vaccineret eller har haft sygdommen, men hvis man ikke har fået den tidligere, er der en mulighed for at få vaccinen gratis. Og det gælder både børn og voksne, siger Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge ved Statens Serum Institut.

Han bakkes op af Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Hvis vi sætter 100 mennesker i et rum, der ikke er smittet, og der kommer én ind, som er smittet, så vil de alle 100 i løbet af en time være smittet

Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, KU

 - Jeg kan ikke finde ét argument imod. Det er vigtigt, at vi kommer ud og bliver vaccineret nu, siger han.

Fem smittede på to uger

I uge 7 kom det frem, at to personer var blevet smittet med mæslinger under en skiferie i franske Val Thorens. Her var der tale om en kvinde i 50'erne fra Rudersdal Kommune og en yngre mand fra Fyn.

Dernæst fik en besøgende på Greve Museum konstateret mæslinger efter at have overværet åbningen af en ny udstilling 3. februar. 

I uge 8 kom det så frem, at en ung mand fra Nordsjælland var blevet smittetmed en virustype af mæslinger, der er identisk med den, som ramte de to smittede i Val Thorens. Manden havde dog ikke været i Frankrig, men derimod på et skisportssted i Sydsverige, mens han var syg. Efter hans hjemkomst opholdt han sig i venteværelser på flere hospitaler i Region Hovedstaden.

Og senest altså tilfældet fra Fyn, hvor en medarbejder fra VUC Fyn var blevet smittet. Og netop disse fem tilfælde fik States Seruminstitut til at betegne det som et udbrud.

Meget smitsom

Er man blevet smittet med mæslinger, kan lægen vaccinere i op til 72 timer, efter man er blevet smittet, og der kan gives antistoffer op til seks døgn efter smittetidspunktet.

Peter Henrik Andersen og Statens Serum Institut understreger, at man ikke skal tage direkte til lægen for at blive tjekket, men at man skal ringe til lægen og fortælle om sine symptomer. Ellers kan man smitte andre i venteværelset.

Faktisk er det så smitsomt, at hvis man ikke er immun, kan man sjældent se sig fri for at blive smittet, hvis man er i kontakt med en smittet, siger professor Jan Pravsgaard Christensen.

- Hvis vi sætter 100 mennesker i et rum, der ikke er smittet, og der kommer én ind, som er smittet, så vil de alle 100 i løbet af en time være smittet. Man skal inhalere bare ti viruspartikler, så er man smittet, siger han.

00:28

Fem danskere er siden vinterferien blevet smittet med mæslinger. Det får nu Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på KU til at opfordre til, at man bliver vaccineret. <em>Video: Kasper B. Andreasen</em> Foto: TV 2

Luk video

Et barn får sin første vaccine, når det er spæd, men den skal gentages, når vedkommende er fire år, og det er der mange forældre, der glemmer, lyder det.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen har store lande som Tyskland og Frankrig store befolkningsgrupper, der ikke er vaccineret. Og det er en risikofaktor.

Misinformation spreder sig på nettet

Dette er Ida Donkin enig i. Hun er læge og ph.d. hos Læger Formidler, der er en frivillig organisation, som arbejder for at udbrede større forståelse omkring sygdom og sundhed.

Ifølge lægen er det aktuelle udbrud i Danmark en konsekvens af, at vi i Europa har set et særligt stort udbrud af mæslinger i 2018, hvor flere end 83.000 har været smittet, og 72 er døde:

- Selvom vi ikke normalt har mæslinger i Danmark, rejser vi rigtigt meget, og derfor har vi fået det rigtig tæt på. Og så får vi et udbrud, fordi vaccinationsraten ikke er særlig høj i Danmark, siger Ida Donkin.

00:52

Fem danskere er siden vinterferien blevet smittet med mæslinger. Det får nu Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på KU til at opfordre til, at man bliver vaccineret. <em>Video: Kasper B. Andreasen</em>

Luk video

For at vi kan undgå mæslingesmitte, skal 95 procent være vaccineret, men de seneste år har tallet kun været omkring 90 procent. Så én ud af ti går altså rundt og ikke er vaccineret, siger hun.

Det er uheldigt, at sådan nogle historier får lov til at sprede sig, når man særligt ikke kan fjerne de her løgne igen

Ida Donkin, læge

Ida Donkin kan ikke give en præcis forklaring på, hvorfor vi ikke kan komme i land med de sidste fem procent, men giver en del af forklaringen til forglemmelse fra forældrene. Og så misinformation og konspirationsteorier på sociale medier.

Ida Donkin nævner blandt andet et falsk fabrikeret forskningsstudie fra slutningen af 1990'erne, der antog, at der var en sammenhæng mellem autisme og mæslingevaccine, og som i mange år har gået sin gang:

- Det er uheldigt, at sådan nogle historier får lov til at sprede sig, særligt når man ikke kan fjerne de her løgne igen. Det er enormt skadeligt, når sådan nogle historier spreder sig, siger hun.

At antivaccine-kampagner spreder sig på sociale medier og internettet generelt har i løbet af de seneste dage fået store internationale spillere som videotjenesten Youtube og billedtjenesten Pinterest til oplyse, at de har ændret deres politik og nu er gået i gang med at blokere indhold, der viderebringer misinformation om vacciner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik