Regeringen vil dæmme op for hensynsløs og farlig kørsel på de danske veje for at undgå nye ulykker som den, der sidste sommer kostede en betjent livet på Langebro i København.
Torsdag morgen præsenterede regeringen et nyt udspil med ni tiltag, der skal straffe såkaldte "vanvidsbilister" hårdere. Med udspillet skal trygheden tilbage på de danske veje, lyder det det fra tre socialdemokratiske ministre.
- Det skal være trygt at færdes i bil, at gå over fodgængerovergange og at have sit barn på cyklen. Vi skal have trygheden tilbage på vejen, og vi skal hver især benytte færdselsreglerne. Den tillid bryder dem, der kører vanvidskørsel, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Vanvidskørsel dækker ifølge regeringen over en række forseelser, herunder kørsel, som resulterer i uagtsomt manddrab, spirituskørsel med en promille på over 2,00 samt kørsel med en fartoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen.
I dag kan politiet ikke nødvendigvis beslaglægge biler, der har været involveret i sager om grov hastighedsoverskridelse, når de er leaset.
Men det er et af de punkter, som regeringen vil ændre med udspillet, som i år kommer til at koste 27 millioner kroner stigende til omkring 70 millioner kroner årligt fra 2021.
Her kan du danne dig et overblik over, hvad regeringens udspil ellers kommer til at betyde:
Regeringens ni tiltag mod vanvidskørsel:
Konfiskering af biler ved vanvidskørsel
Alle biler anvendt til vanvidskørsel skal i udgangspunktet beslaglægges og bortauktioneres. Det gælder også, selv om den er ejet af et leasingselskab eller en anden.
Leasingselskaber får dog ret til at søge erstatning hos gerningsmanden, og regeringen mener, at de selv har et medansvar, hvis de ikke er grundige nok, når de tjekker, hvem de lejer ud til.
Styrket indsats mod stråmænd ved leasing
Formodningen hos leasingselskaberne er, at vanvidsbilister får stråmænd til at leje bilerne, og at de er socialt udsatte borgere med dårlig økonomi.
Kortere sagsbehandlingstid i grove sager om automatisk trafikkontrol
Når høje hastighedsforseelser blitzes af politiets kameraer, skal der inden for syv dage være en "markant og hurtig konsekvens".
Styrket samarbejde mellem politi og kommuner
Kommuner og politi skal i højere grad aftale fartdæmpende indretning af veje ved eksempelvis skoler. Der skal også være øget fokus på at stoppe muligheder for at køre om kap på vejstrækninger.
Øget kontrol med leasingselskaber i en afgiftsmæssig sammenhæng
Skatteforvaltningen skal i slutningen af 2020 frem til slutningen af 2023 gennemføre et kontrolprojekt. Det skal afklare, om leasingkontrakter bruges til at skjule det reelle ejerskab af et køretøj.
Skærpet straf ved høje hastighedsforseelser
Fremover skal særligt grove overtrædelser i førstegangstilfælde give 20 dages ubetinget fængsel. Kørekortet skal frakendes i minimum tre år, og bilen skal konfiskeres. Straffen skal stige, hvis man kører over 200 kilometer i timen.
Eller hvis man overskrider hastigheden med mere end 100 procent ved kørsel med en hastighed på over 100 kilometer i timen.
Skærpet straf ved kørsel efter frakendelse af førerretten som følge af vanvidskørsel
Hvis man kører trods frakendelse af kørekortet for vanvidsbilisme, så skal det give 20 dages ubetinget fængsel. I dag er straffen en bøde.
Skærpet straf ved ulovlig kapkørsel og chikanekørsel, der hindrer politiets arbejde
Fremover skal dette give ubetinget fængsel i 20 dage i førstegangstilfælde.
Eftersyn af strafniveauet i grove tilfælde
Justitsministeriet skal undersøge, om strafferammerne udnyttes i det ønskede omfang. Eller om de skal hæves. Det skal munde ud i et lovforslag "med de nødvendige ændringer" i efteråret 2020.
Formuleringen i udspillet tyder på, at regeringen forventer, at der er behov for at hæve straffene yderligere.
