DSU-formand i København anklager Frank Jensen for at have krænket hende og brudt aftale om fortrolighed

Frank Jensen siger, at han ikke kan genkende historien om, at han skulle have kysset DSU-formanden.

Cecilie Sværke Priess, der er formand for DSU i København, har fortalt Jyllands Posten, at hun har modtaget otte nye sager om personer, der har oplevet eller været vidner til krænkelser fra Københavns overborgmester, Frank Jensen.

Det sker på dagen for et krisemøde i partiet på Københavns Rådhus 18.30.

I et interview på TV 2 News søndag siger Frank Jensen, at han er blevet forelagt, at han skulle have givet et kys i 2019 til DSU’s formand i fælledparken.

- Jeg har snakket med min kone om det, vi gik sammen i et optog ud til Fælledparken, og vi havde vores barnebarn på tre år med. Så det er en historie jeg ikke på nogen måde kan genkende.

Udtalelsen fra Frank Jensen har fået Cecilie Sværke Priess op i det røde felt. Hun fortæller nemlig til TV 2, at det er hende, som Frank Jensen taler om. Dermed er hun en af de otte personer, der er nævnt i Jyllands Postens artikel.

Hun fortæller søndag til TV 2, at der var en klar aftale om at holde hende anonym i sagen. Og at Frank Jensen med sin udtalelse til TV 2 News søndag inden krisemødet har brudt den aftale.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er meget chokeret og rystet. Frank har fået fremlagt sagen i dag, og han har fået at vide, at jeg ønskede at være anonym. Der er meget få mennesker, jeg har fortalt den her historie til, fordi jeg ikke havde lyst til, at den skulle ud i offentligheden.

Hånd på låret under bytur

De nye sager er kommet på Cecilie Sværke Preiss' bord, efter at hun lørdag udtalte, at hun ikke længere har tillid til Frank Jensen som overborgmester i København, som spidskandidat for Socialdemokratiet i det kommende kommunalvalg eller som næstformand i partiet.

Af de otte nye sager vil syv episoder vil blive indrapporteret til den advokat, der skal undersøge krænkelser i partiet.

Krisemødet i Socialdemokratiet blev indkaldt af Frank Jensen selv, efter at Jyllands-Posten i fredags beskrev anklager om krænkende adfærd fra Jensen.

Frank Jensen afviste over for Jyllands Posten, at have kendskab til den seneste sag fra 2019.

I et svar til de nye anklager siger overborgmesteren:

- Jeg er frygtelig ked af de kvinder, jeg har krænket gennem mine 30 år i politik.

En af sagerne, der har ført til krisemødet, drejede sig om socialdemokraten Maria Gudme, der fortalte om en episode fra 2012, hvor overborgmesteren tog hende på låret under en bytur, og hvor han efterfølgende førte den op ad låret på hende og under kjolen.

Maria Gudme klagede over Frank Jensens opførsel både i 2012 og igen i september i år. På trods af Gudmes klage i 2012 skete der efter hendes opfattelse ikke noget i sagen.

Ikke første gang med anklager

Sagen er ikke den første, hvor Frank Jensen er endt i medierne efter at være anklaget for seksuelle krænkelser i festlig sammenhæng.

I 2004 skrev SE og HØR om en episode til en julefrokost, hvor en kvinde tre gange måtte fjerne Frank Jensens hænder fra hendes ben, som han ifølge hende rørte under bordet.

TV 2 har forholdt Cecilie Sværke Preiss' kritik til Frank Jensens pressechef. Hun oplyser, at overborgmesteren ikke har nogen kommentarer før efter krisemødet på Københavns rådhus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik