DSB-ansatte skal betale bod for tre arbejdsnedlæggelser i november, der af Arbejdsretten bliver betegnet som systematiske. Det bekræfter DSB.
Ifølge TV 2s finanskommentator Ole Krohn er der tale om 70 kroner per time efter skat for faglærte og 65 kroner per time efter skat for ufaglærte. Bøden betales for de timer, arbejdet blev nedlagt 28. november.
I de to første tilfælde, arbejdsnedlæggelserne 5. november og 21. november, lyder boden på 40 kroner per time efter skat for faglærte, og 35 kroner per time efter skat for ufaglærte.
- Med Arbejdsrettens forhøjede bod forsøger de at dæmme op for uretmæssig arbejdsnedlæggelse, siger Ole Krohn.
Han understreger, at trods afgørelsen er medarbejderne nu så frustrererede, at det er uvist, om det vil lykkes at stoppe flere arbejdsnedlæggelser.
- Det, der dog er lykkedes, er, at DSB har formået at bevise, at der var tale om systematisk nedlæggelse af arbejdet, siger Ole Krohn.
Tre arbejdsnedlæggelser i november
5. november holdt S-togene i København stille, fordi lokoførerne var til fagligt møde. Det var det første tilfælde af uretmæssige arbejdsnedlæggelser, som Arbejdsretten har vurderet ulovlig.
Den anden gang var onsdag 21. november. Her var det regional-, intercity- og intercitylyntogforbindelser, der var påvirket.
Og den seneste og tredje gang var onsdag, hvor forbindelser i hele landet blev plaget af forsinkelser og aflysninger.
DSB tilfredse med afgørelsen
I en pressemeddelelse giver administrerende direktør i DSB Flemming Jensen udtryk for, at man i DSB er tilfreds med Arbejdsrettens afgørelse. Han mener, det sender et klart signal.
- Jeg håber, at der nu bliver skabt ro, så vi kan komme videre i forhandlingerne om nye lokalaftaler med Dansk Jernbaneforbund efter den proces, vi i fællesskab har aftalt, udtaler Flemming Jensen.
Hos Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokoførerne, er der ikke mange kommentarer, andet end at man vil tage dommen til efterretning. De vil hverken afvise eller bekræfte, om der kommer flere arbejdsnedlæggelser i fremtiden.
- Vi opfordrer fortsat vores medlemmer til at passe deres arbejde, som de skal, siger kommunikationschef Simon Bauer til TV 2.
Konflikt går ud over kunderne
Baggrunden for striden mellem DSB og lokoførerne og togførerne handler om overgangen fra en overenskomstaftale til en anden. I 2017 meldte DSB sig ind i Dansk Industri og sløjfede dermed de lokale aftaler med staten, som medarbejderne havde.
Det er forhandlingerne om fremtidens arbejdsforhold, der nu har lagt kimen til mistilliden mellem medarbejdere og arbejdsgivere.
Og det kan meget vel være en konflikt, der strækker sig ind i næste måned, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universtiet Henning Jørgensen.
- Det værste, der kan ske, er, at konflikten kører i længere tid, og lokoførerne bliver ved med at nedlægge arbejdet. Det går ud over infrastrukturen, og i sidste ende tredjeparten, som er kunderne, der har betalt for en billet, men ikke kan komme frem og tilbage, siger han.
