Drabssigtet præst skal forblive fængslet

Retten i Hillerød har mandag eftermiddag besluttet silling til om Thomas Gotthard fortsat skal sidde fængslet i sagen.

Den drabssigtede præst Thomas Gotthard skal forblive fængslet i foreløbig fire uger.

Det har retten i Hillerød bestemt efter at den drabssigtede præst mandag blev afhørt for lukkede døre ved retten i Hillerød.

Den 44-årige præst er sigtet for at have slået sin kone, Maria From Jacobsen, ihjel og har siddet varetægtsfængslet siden 16. november.

Opdateret d. 18. juni 2021. Billedet af Maria From er fjernet

Mandag mødte den drabssigtede præst op i retten iført mørkt tøj. Han har fjernet det skæg, han tillagde sig i perioden efter Maria From Jakobsens forsvinden.

Anklageren, Anne-Mette Wedell Seerup, krævede at dørene blev lukket ved afhøringen af præsten.

- Det er en meget alvorlig sag. Der er stadig efterforskningsskridt, som pressen ikke er bekendt med, og som ikke behøver at komme til offentlighedens kendskab, sagde hun.

Det ønske imødekom retsformand Jens Berg, og dørene blev lukket.

Familie opfordrer drabssigtet til at fortælle, hvad der er sket

Derfor kender offentligheden ikke den drabssigtede mands forklaring på den nye udvikling i sagen.

Til stede i retten var Lene Jacobsen, der er faster til den forsvundne Maria From Jakobsen, som Thomas Gotthard er sigtet for at have dræbt. Hun siger, hun var til stede for at repræsentere familien.

- Det er familiens store ønske, at der kommer så mange ting frem, som muligt. At der kommer så mange brikker frem i puslespillet, som muligt, siger Lene Jacobsen.

Familien opfordrer den drabssigtede præst til at fortælle, hvad der er sket.

-De har et stort ønske om, at Thomas lukker munden op og fortæller, hvad der er sket. Det er mærkeligt, der er så lange perioder, han ikke vil fortælle, hvad han har lavet, siger Lene Jacobsen.

-Som de selv siger – intet er for småt. Politiet er interesserede i alle henvendelser, siger Lene Jacobsen.

De nye spor

I sidste uge offentliggjorde Nordsjællands Politi nye spor i drabssagen mod den 44-årige præst.

Nordsjællands Politi ønsker at komme i kontakt med vidner, der har set den drabssigtede præst Thomas Gotthard med en særlig sækkevogn og en tønde i perioden 1.-6. november 2020.

Efterforskningen har vist, at Thomas Gotthard var på Frederikssund Genbrugsplads, hvor han bortskaffede en sækkevogn og en blå fodertønde. Han ankom til genbrugsstationen i en grå Suzuki Baleno med registreringsnummer CH 78 908.

Sækkevognen er af mærket ”Garden” med gråt stel og røde hjul og røde håndtag.

Maria From Jakobsen Thomas Gotthard
Foto: Nordsjællands Politi

Søgte efter olietønder og havdybde

Gennem indsigt i retsdokumenter har TV 2 tidligere beskrevet, at det indgår i politiets beviser, at Thomas Gotthard efter 26. oktober 2020, hvor Maria From Jakobsen forsvandt, har foretaget en række mistænkelige søgninger på internettet.

Søgningerne har relation til havdybde, olietønder, selvmord, forsvinden og rensemidler – ligesom politiet har fundet ætsende kemikalier i ikke ubetydelige mængder hos sognepræsten.

Søgninger, der kunne bunde i en interesse for, hvordan man skaffer sig af med en afdød.

Savnet siden oktober

43-årige Maria From Jacobsen blev meldt savner af sin søster 27. oktober. Her blev det oplyst, at hun dagen forinden havde forladt hjemmet i nedtrykt til stand.

Men politiet mener altså, at der er grund til at tro, at den Thomas Gotthard har slået hende ihjel. I den forbindelse har de også undersøgt både hjemmet i Frederikssund og familiens sommerhus, ligesom de har benyttet lighunde i efterforskningen.

Indtil videre har eftersøgningen af den savnede - og formodet dræbte - Maria From Jacobsen dog været uden held.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik