Død mand fundet i udbrændt bil

Bilen blev fundet tidligt lørdag morgen.

En person er blevet fundet død i en udbrændt bil, som tidligt lørdag morgen blev fundet i Helsinge. Det bekræfter vagtchef Michael Hansen, Nordsjællands Politi, overfor TV 2.

Politiet er nu i gang med en efterforskning, som skal klarlægge, hvad der ligger bag personens død.

Det var en forbipasserende, der tidligt lørdag morgen slog alarm til politiet, da vedkommende så den udbrændte bil holde midt på Kildevej i Helsinge.

Politifolk og teknikere har hele lørdag morgen og formiddag arbejdet på stedet, og stedet er afspærret. Politiet opfordrer folk til at holde sig væk fra området.

Politiet kender ikke identiteten på afdøde og kan heller ikke sige, om der er tale om en mand eller en kvind, skriver Sn.dk

- Det er også for tidligt at sige, om vedkommende er brændt ihjel eller er død af andre årsager. Lige nu foretager vi en fuld gerningsstedsundersøgelse for at få fastslået omstændighederne. Vi kender lige nu heller ikke brandårsagen, men vi kan godt sige, at bilen ikke er gået i brand, fordi den er forulykket, siger vagtchefen. 

Han er dog alligevel tilbageholdende med at konkludere, at der ligger en kriminel handling bag.

 - Det er ikke sikkert. Der kan også være tale om en person, der ikke har ønsket at leve længere. Derfor er vi i gang med en større undersøgelse på stedet med hjælp fra både teknikere og retsmedicinere, siger vagtchefen

 Sideløbende er Nordsjællands Politi også ved at undersøge, om det kan være bilens ejer, der er død. De kender ejerens identitet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik