Det varme sommervejr vender tilbage - 30 grader i prognoserne

Dag for dag bliver det varmere.

Hvis man allerede nu hungrer efter høje sommertemperaturer og masser af solskin, så er der i høj grad godt nyt.

De kommende dage stabiliseres vejret over Danmark, hvilket betyder, at vi får mere og mere sol, relativt rolige vindforhold og stigende temperaturer.

I løbet af næste uge kan det endda blive så varmt, at vi igen kan se termometrene vise 30 grader i Danmark.

Vi skal dog i første omgang gennem en fredag, der mange steder byder på en del skyer. Der er dog - især i dagens løb - også mulighed for at se mere til solen, og temperaturerne kan nå op omkring eller lidt over 20 grader.

Allerede lørdag kommer der mere sol, men til gengæld bliver det i Nordjylland noget mere blæsende. Temperaturerne kan lørdag eftermiddag nå cirka 22 grader.

Søndag kan starte med skyer, men så klarer det pænt op med masser af solskin. Søndag eftermiddag får temperaturerne endnu et nøk opad, så vi kan nå 23-24 grader, når det er varmest.

Syvdøgnsudsigt udsendt af TV 2 Vejret 25. juni 2021. Det bliver varmere dag for dag.
Syvdøgnsudsigt udsendt af TV 2 Vejret 25. juni 2021. Det bliver varmere dag for dag.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Sommerdage fra mandag

Men det gode vejr er først lige begyndt.

Fra mandag er der mulighed for, at temperaturen hver dag når over 25 grader og giver os meteorologiske sommerdage. Prognoserne viser meget entydigt, at det bliver varmere i løbet af ugen, så vi mange steder kan nå 27-28 grader.

Det er heller ikke umuligt, at vi midt i næste uge kan måle 30 grader, hvilket vil give os en eller flere tropedage. Allerede på nuværende tidspunkt har vi haft fire tropedage, og gennemsnittet for de sidste 15 år, er fem tropedage per år.

Hver dag kommer der meget sol, og med et højtryk nær Danmark vil der ikke være vind af betydning.

Det skal dog også nævnes, at nogle prognosemodeller antyder, at der midt i næste uge kan opstå lokale byger, der måske kan være kraftige og med torden. Det vil imidlertid fortsat forblive meget varmt, og mange vil måske slet ikke opleve byger.

De høje temperaturer, udsigten til begrænsede mængder regn samt solskin en stor del af dagen kan forværre problemer med tørke, som man oplever flere steder i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik