Det meget varme vejr er tilbage - op mod 30 grader mandag

Trods en skyet start mange steder i landet, vinder solen frem, og temperaturen stiger op mod 30 grader i Nord- og Midtsjælland.

Efter et 'køligt' intermezzo søndag med temperaturer mellem 23 og 27 grader, er der nu igen skruet gevaldigt op for temperaturen over Danmark.

Ligesom i forrige uge, er vinden igen drejet til sydøst, og det transporterer særdeles varm luft fra kontinentet op til landet.

Efter en nat som mange steder i de vestlige egne blev til en regulær tropenat, så vil temperaturerne lynhurtigt stige i formiddagstimerne.

De fleste skyer forsvinder

Mange vil dog opleve en mandag morgen med en del skyer på himlen. Som dagen skrider frem vil der dog komme mere og mere solskin, og kun i den vestlige del af landet kan skyerne holde stand en større del af dagen. 

Højeste temperaturer mandag eftermiddag. Lokalt kan temperaturen også nå lidt over 30 grader.
Højeste temperaturer mandag eftermiddag. Lokalt kan temperaturen også nå lidt over 30 grader.
Foto: TV 2 Vejret

I det vestlige Jylland er der sågar mulighed for en lille smule regn - og helt lokalt kan en eftermiddagsbyge i den østlige del af landet heller ikke udelukkes.

Som eftermiddagen går, vil temperaturen stige til mellem 25 og 30 grader mange steder, og lokalt kan man også passere de 30 grader, og se termometret ende på omkring 31 graders varme.

Det vil give os årets ottende tropedag, og den 58. sommerdag - hvilket er et uhørt højt tal.

I nat kan vi få en af de varmeste nætter i den danske vejrhistorie, inden det tirsdag bliver endnu varmere, med temperaturer der kan nå 33 graders varme.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Sne Hillerød

Prognose: Vinteren vender tilbage

Vinter

Vinterens koldeste nat - vi kan nå under 10 graders frost

Snevejr

Sjældent isdøgn: Kan blive ned til -12 grader

Sne Hillerød

Barsk dag forude – her kan der falde 10 cm sne og komme vindstød af stormstyrke

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere