En ung kvinde gik langsomt frem mod indgangen til Politigården i København. Så lænede hun sig ind mod dørtelefonen i porten og sagde med lav stemme:
- Hej, jeg skulle hente min taske. Den lå ude i Fields.
Kort tid efter kom hun tomhændet ud fra indgangen. De kunne ikke finde tasken, og hun fik derfor hverken nøgler, pung eller høretelefoner tilbage. Men det vigtigste var jo, at hun slap væk, konkluderede hun.
Fredag og weekenden over kan man hente sine ting fra skyderiet i Fields på Politigården i København. Her ligger de ejendele, som folk har måttet efterlade, da de flygtede ud af shoppingcenteret søndag eftermiddag.
Det har 160 borgere indtil videre gjort, oplyser Københavns Politi lørdag. De anslår, at der er tale om mellem 800 til 1000 genstande, og det tæller ifølge dem alt, hvad man kunne forestille sig at efterlade på en shoppingtur. Tøj, tasker, nøgler og klapvogne. For da en mand gik til angreb og skød i shoppingcenteret på Amager, handlede det udelukkende om at komme ud derfra.
Måtte smide barnevognen
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
38-årige Nina Zohra kom for at hente en barnevogn.
Hun var i Fields for at købe pynt til familiens barnedåb, da hun hørte første skud. Først tænkte hun, at nogen havde tabt noget tungt, men da der lød endnu et skud, tog hun ingen chancer.
- Uden at tænke over det tog jeg benene på nakken med min barnevogn og løb, fortæller hun.
Da de kom til en smal gang, hvor mange mennesker forsøgte at klemme sig ind, var barnevognen ved at vælte. Og så måtte hun tage sit barn op og skubbe barnevognen fra sig.
- Jeg var i overlevelsesmode, jeg tog ham op og sørgede for at støtte hans nakke, og så løb jeg.
Derfor var Nina Zohra også fuldstændig ligeglad med barnevognen – også selvom den havde "kostet en bondegård".
- Jeg var bare glad for at komme ud i live med min søn. Det var det vigtigste, for jeg har også en søn på to og et halvt år, som jeg skulle hjem til, siger hun.
Efterfølgende har Nina Zohra tænkt meget på episoden, siger hun og tænder en smøg. Hun var egentligt holdt op, men de seneste dage er hun begyndt igen.
Var sendt af familien i Jylland
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Bjarne Larsen var kommet for at hente en taske med to jakker i. Han var ikke selv i Fields, da skyderiet skete, men det var hans familie, som bor i Jylland.
Derfor hentede han det for familiemedlemmerne – en mor og to teenagepiger på 16 og 18 år – der var gået i Fields inden Harry Styles' koncert i Royal Arena.
Bjarne Larsen fandt først ud af, at de havde været der, da de ringede og spurgte ham, om han kunne hjælpe. På dagen havde han siddet i sit kolonihavehus og hørt ambulancerne komme kørende.
- Ens første tanke er jo, at der ikke sker sådan noget. Så vi fik da et chok, da de ringede, siger han.
- Det var en grim oplevelse for alle, men det hjalp, at vi fik at vide, at de var i god behold og ikke havde været vidne til noget. Panikken sidder selvfølgelig i dem. Heldigvis har deres mor været meget opmærksom på at tale med dem om det.
Mistede gaven til sin far
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Paulina Mikolajcyk på 22 år stod ved kassen i Victorias Secret, da hun så folk løbe og hørte skud. En medarbejder fik hende gelejdet ind i butikkens baglokale sammen med en stor flok mennesker.
I starten turde hun ikke at ringe til sine forældre. Hun ville ikke bekymre dem. Men da hun efter en halv time kunne høre skud og folk, der skreg uden for baglokalet, valgte hun alligevel at skrive til sin far.
- Man får den tanke, at hvad nu hvis det er min sidste dag i dag, siger hun og fortæller, at hun sendte videoer til ham og bad ham fortælle politiet, at de var der.
Paulina Mikolajcyk blev først lukket ud, da politiet efter halvanden time kom og bankede på døren med beskeden om, at de skulle gå ud med hænderne over hovedet.
Man føler sig hurtigt lidt skyldig over for de tre personer, der døde
Siden har episoden fyldt meget i hendes bevidsthed. Hun har været bange og har ikke turdet gå ud.
- I går var første gang, jeg tog ud, og jeg skulle lige tænke over det, siger hun og fortæller, at hun også gik i kirke for at finde en ro.
- Man føler sig hurtigt lidt skyldig over for de tre personer, der døde, for man kunne jo gøre noget, men jeg sad bare inde i baglokalet, siger hun.
Kort tid forinden havde hun været i Matas for at købe en fødselsdagsgave til sin far. Den kunne hun fredag hente – lige tids nok til hans fødselsdag lørdag. Hun hentede også et par sko, en taske og et par shorts, som hun havde købt i tøjbutikken Zara.
Det værste var at blive adskilt
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Sofie Khajuria skulle hente sin barnevogn. Hun stod ved køledisken i Bilka, da hun måtte spæne afsted.
- Min kærestes familie bor tæt på, og det var umuligt at finde parkering, så vi holdt i Fields og skulle bare ind og købe lidt ind til aftensmaden
Hendes mand stod i den anden ende af butikken med deres andet barn, og derfor blev parret væk fra hinanden. Manden havde Sofie Khajurias telefon, så hun kunne ikke få kontakt til ham i lang tid.
- Det var det værste af det hele, for da jeg kom ud, kunne jeg ikke se dem, siger den 38-årige kvinde.
Efter skudepisoden har det sværeste været at skulle forklare sin fireårige datter, hvad der er sket.
- Jeg har ikke sagt til hende, at der er en, der har skudt folk, men hun fik selv sat ord på, at der var meget politi, så vi har talt om, at politiet kunne hjælpe med at fange en røver, og så er det, den vi kører, siger hun.
De har ikke talt med en krisepsykolog, men de har været opmærksomme på, at det er godt at tale om det, forklarer hun, der har talt meget med familien om det.
Brug for at få sat sidste punktum
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Charlotte Andersen på 31 år og hendes kæreste stod og pakkede om fra den ene barnevogn til den anden. De flyttede sutteflasker, babytøj og pusletasker.
De havde lige fået den tilbage, efter at den havde stået ved bagindgangen til Bilka siden søndag. Charlotte Andersen måtte løbe ud af vareindleveringen, da folk begyndte at råbe, at der var et skyderi i gang.
- Det har været rart at få det hele lidt på afstand, siger hun.
I begyndelsen læste hun meget om det for at forstå episoden, men nu er hun stoppet med at søge information og venter, til der kommer en konklusion til sidst.
- Det er mest derfor, jeg er her i dag, for vi kunne også have taget herud i weekenden, men det er rart at få sat sidste punktum.
