Da virussen spredte sig, fik han en idé, som han har tjent millioner på

Indtil videre er den samlede regning for at hurtigteste danskere løbet op i mere end 5,4 milliarder kroner.

Skridt for skridt, næse for næse og svar for svar bliver tusindvis af danskere igen testet.

Efter et kortvarigt bekymrings- og restriktionsfrit tidligt efterår er virussen og coronapasset endnu engang tilbage, så nu slanger køerne sig hen ad fortovene og rundt om gadehjørnerne på ny.

De gratis kvikteststeder lukkede og slukkede lørdag 8. oktober, men der gik kun tre uger, og så blev de beordret åbnet igen.

På de travleste dage bliver der for tiden hurtigtestet omkring 150.000 personer, viser tal fra de private udbydere. I Region Hovedstaden er det Copenhagen Medical, der står for testningen, og her får omkring 50.000 mennesker dagligt undersøgt, om de er smittet med coronavirus.

Og hvis der er én mand, som har nydt – og nu igen nyder – godt af coronavirus-opblomstringen, er det Jeppe Handwerk.

’Kviktestkongen’, som Copenhagen Medicals ejer og direktør er blevet kaldt, er eksemplet på, at der i enhver krise gemmer sig en mulighed for at lave en god forretning.

Han har tidligere fortalt Berlingske, at staten betaler mellem 100 og 200 kroner for hver test. Det betyder, at Copenhagen Medical for tiden har en omsætning på mellem 5 og 10 millioner kroner om dagen.

Minister i samråd

Det var sådan set slet ikke meningen, at det skulle gå sådan. Copenhagen Medical blev nummer fire i udbudsrunden, da man skulle finde en leverandør af kviktest, men alligevel endte firmaet med Jeppe Handwerk i spidsen med at få opgaven og hurtigteste en stor del af den danske befolkning.

Til gengæld for at sende enorme regninger til staten.

- Der er blevet delt milliarder ud til nogen, som ikke har vundet de udbud, der er blevet lavet, som Berlingske-journalist Nicolaj Vorre, der har beskæftiget sig indgående med emnet, siger i ugens afsnit af Kernen på TV 2 PLAY.

Den pengestrøm kritiseres nu også af politikere på Christiansborg.

”Skandaløs” har de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kaldt sagen. ”Dybt mærkværdig” lød det fra Venstres ditto, Martin Geertsen.

Derfor har Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige kaldt justitsminister Nick Hækkerup i samråd.

20211026-151517-7-1000x749-we
Foto: Mathias Svold / Ritzau Scanpix

Jeppe Handwerk fik idéen i det nedlukkede forår i 2020.

Forinden var han i offentligheden mest kendt for at være forretningsmand og kronprins Frederiks gode ven, men så kom pandemien. Ventetiderne på en pcr-test var nogle steder to uger, så hvis Danmark skulle kunne håndtere krisen, krævede det mere effektive prøver.

I sin research fandt Jeppe Handwerk en sydkoreansk virksomhed, der kunne levere de hurtige antigentest. Af egen lomme bestilte han for omkring 14 millioner kroner af dem uden at have en aftale med de danske myndigheder.

På et tidspunkt advarede Sundhedsstyrelsen endda også om at bruge dem, fordi de var for usikre.

Imens ansatte Copenhagen Medical podere og åbnede et testcenter i Bella Centeret i København, hvor det kostede 275 kroner at få lynundersøgt, om man var smittet med coronavirus.

Der var stadig ikke den store opbakning til hurtigtestene, men da julen nærmede sig sidste år, steg smitten så meget, at myndighederne skiftede holdning.

Regeringen ville nu betale private virksomheder for at hurtigteste danskerne

- Og det er her, det bliver en sindssyg god forretning, siger Nicolaj Vorre.

Ham, de troede på

Region Midtjylland blev sat til at finde de private virksomheder, som i en udbudsrunde blev valgt ud fra, hvem der var billigst. Jeppe Handwerk havde budt på opgaven i alle fem regioner, men han blev blandt andre slået af assistanceselskabet SOS International, der med en pris på 89,4 kroner per test var halvt så dyr for staten som Copenhagen Medical.

Jeppe Handwerks bud var det fjerde billigste – altså det dyreste.

Men der gik kun en uge, fra SOS International begyndte at teste i fire regioner, til kontrakterne blev revet i stykker efter voldsom kritik for både datahåndteringen og hygiejneforholdene.

Kø ved testcenteret i Fælledparken i april.
Kø ved testcenteret i Fælledparken i april.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

I stedet for at vælge den næstbilligste udbyder i hovedstaden – et konsortium af natklubejere og læger -, blev Jeppe Handwerk samme aften ringet op og spurgt, om han kunne løfte opgaven i Region Hovedstaden.

Han sagde ja og gik med det samme i gang med at ansatte podere og rejse testcentre.

Med Justitsministeriets velsignelse havde Region Midtjylland fået lov til at give hurtigtest-opgaven i hovedstaden til Copenhagen Medical.

I et interview til Berlingske har vicedirektør i Region Midtjylland, Dorte Christensen, forklaret, at man var blevet nervøs over smittesituationen, efter SOS International blev fyret, og derfor valgte de ”den leverandør, som vi troede mest på kunne løse opgaven,” som hun sagde.

Den forklaring undrede Nicolaj Vorre sig over, og på Berlingske undersøgte de sagen og talte med flere eksperter, som var kritiske over for forløbet.

- Som sagen er fremlagt her, er Region Midtjyllands ageren usaglig. Det ser bestemt ikke godt ud, som professor med speciale i offentlige udbud og kontrakter på Roskilde Universitet Ole Helby Petersen sagde i en artikel.

Testcenter på Østerbro i København.
Testcenter på Østerbro i København.
Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

En større regning

Det blev forår, og efter en lang og lukket vinter begyndte samfundet så småt at åbne igen.

Men det krævede, at danskerne kunne vise et gyldigt coronapas, og for at få det skulle man have et frisk negativt testsvar.

På den måde blev hurtigtestregningen for alvor stor.

I marts foretog Copenhagen Medical ifølge Berlingske således mere end 600.000 test, mens næsten 100 millioner kroner kom ind fra staten. Fra at have 14 ansatte havde Copenhagen Medical på toppen af pandemien 8500 ansatte.

At det er en god forretning at hurtigteste danskerne, kommer også til udtryk hos Falck, som har lavet sin bedste forretning i 115 år med et overskud på en milliard kroner, har Berlingske skrevet.

I efteråret troede man, at myndighederne havde udskrevet den sidste regning for hurtigtestene.

Samlet løb det op i 5,4 milliarder kroner for 34.648.491 test, viste en aktindsigt, TV 2 havde fået.

I april stod københavnere i kø for at blive testet ved Forum i København.
I april stod københavnere i kø for at blive testet ved Forum i København.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ministeren i samråd

Men inden vi nåede dertil, opstod der i foråret et nyt problem for Jeppe Handwerk. I april var der nemlig en ny udbudsrunde, og Falck vandt alle fem regioner.

Men en ny regel betød imidlertid, at en udbyder kun måtte stå for opgaven i tre regioner.

Så Copenhagen Medical endte igen med at få hovedstaden.

- Der stikker det af. Alene i maj ved vi, at Jeppe Handwerk fakturerer staten 700 millioner kroner for de test, hans firma udfører, siger Nicolaj Vorre.

I løbet af sensommeren og efteråret blev coronapasset fjernet, inden det igen blev indført 12. november. Det fik endnu flere danskere til at lade sig coronateste, mens udbyderne Copenhagen Medical, Falck og Carelink fortsatte med at tjene millioner af staten.

En pengestrøm, oppositionen nu vil have undersøgt i et samråd med justitsminister Nick Hækkerup.

Dermed vil næste kapitel i sagen om hurtigtest-processen måske afsløre, om de hundredvis af millioner er landet hos Copenhagen Medical på en ordentlig måde.

- Jeppe Handwerk har budt ind på de udbud med den pris, han mente, var den rigtige. Det kan man ikke bebrejde ham. Man kan diskutere, om det var rigtigt, at regionerne valgte ham som leverandør, men det er ikke Jeppe Handwerks ansvar. Det er regionernes, siger Nicolaj Vorre.

I en mail skriver Copenhagen Medical, at man har fulgt de gældende udbudsregler, og derfor henviser man til Region Midtjylland.

I en skriftlig kommentar til TV 2 henviser koncerndirektør Anders Kjærulff fra Region Midtjylland til et debatindlæg i Berlingske Tidende.

Her står der, at "udbudsloven er overholdt til punkt og prikke."