Coronasmittet følte sig giftig: "Jeg ville ønske, at nogen havde spurgt, hvordan jeg egentlig havde det"

Forsker bag ny undersøgelse anbefaler større fokus på opfølgning og psykologisk støtte til danskere, der har været indlagt med covid-19.

Portøren skubbede sengen hen ad hospitalsgangen, mens han råbte:

- Covid på vej! Covid på vej!

I sengen lå Elisabet Sigurdardottir med iltmaske på og følte sig giftig.

Sygeplejerskerne, der ikke havde beskyttelsesdragter på, smilede undskyldende og forduftede, da portøren råbende kørte Elisabet ind på det nye og stadig helt tomme covid-afsnit på Hillerød Hospital.

Hun blev kørt ind på en tom femmandsstue.

- Døren lukkede, og jeg blev efterladt alene. Der græd jeg. Der var jeg bange, fortæller Elisabet Sigurdardottir.

Elisabet Sigurdardottir er fra Island og har boet i Danmark siden 1996.
Elisabet Sigurdardottir er fra Island og har boet i Danmark siden 1996.
Foto: Privatfoto

Det var i midten af marts, hvor coronavirussen stadig var ny og ukendt. Statsministeren havde en uge forinden lukket landet ned, og dronningen havde få dage tidligere talt til danskerne på tv og opfordret til at holde afstand og tage hensyn.

En giftig krop

Elisabet Sigurdardottir er ikke alene med følelsen af at være giftig og ensom som coronapatient. Hun har medvirket i et nyt forskningsprojekt, der gennem interviews med 15 danskere, som blev smittet med coronavirus i begyndelsen af pandemien, undersøger, hvordan de oplevede at være smittet med coronavirus.

- Flere fortæller om ensomhed, fordi de har den sygdom, som alle frygter og alle skyr. Man er nærmest en giftig krop, fortæller Selina Kikkenborg Berg, der står bag forskningen.

Hun er sygeplejerske og professor i kardiologi på forskningsenheden IMPACT ved Rigshospitalets Hjertecenter og Københavns Universitet.

Hun fortæller, at det opleves voldsomt for patienterne, at sygeplejersker og læger er skjult bag værnemidler, når de tilser dem. Iført masker, hætter og forklæder er det svært at skelne personalet fra hinanden.

- Det gør, at det er svært at danne relationer til personalet. De kan ikke se, hvem der er hvem. Det er en sundhedsmyndighedsperson og ikke sygeplejersken Lotte, der kommer ind på stuen. Det er med til at øge følelsen af ensomhed, fortæller Selina Kikkenborg Berg.

Personale på Elisabet Sigurdardottirs stue iført beskyttelsesdragt, mundbind, visir og hætte.
Personale på Elisabet Sigurdardottirs stue iført beskyttelsesdragt, mundbind, visir og hætte.
Foto: Privatfoto

Fællesskab med andre patienter

Da 44-årige Elisabet Sigurdardottir fik symptomer som muskel- og ledsmerter, feber og hovedpine 15. marts, gik hun i isolation med det samme.

Hun fik det hurtigt værre. Efter fire dage fik hun vejrtrækningsproblemer og blev hentet i sit hjem i Tibirke i Nordsjælland med ambulance. Samme dag fik hun at vide, at hun var testet positiv for coronavirus.

Hun kom ind på en flersengsstue for coronapatienter på Hillerød Hospital, hvor der løbende kom flere patienter til. Hun kom til at ligge sammen med tre andre, der også var smittet med coronavirus.

Hun havde vejrtrækningsproblemer og fik ilt gennem en maske. Hendes familie og venner måtte ikke komme på besøg, og når hun talte i telefon med dem, ville hun ikke skræmme dem ved at fortælle, hvor dårligt hun egentlig havde det.

Elisabet Sigurdardottir inden hun blev syg af coronavirus.
Elisabet Sigurdardottir inden hun blev syg af coronavirus.
Foto: Privatfoto

Derfor blev de andre patienter hendes redning midt i den ensomme tid. Overfor dem kunne hun være helt ærlig, og de forstod hende.

- Jeg er så taknemmelig for de tre mænd. På en måde reddede det mig at have dem at snakke med. Vi havde kun hinanden, siger hun.

På stuen opstod der et fællesskab mellem de fire patienter. De jokede og delte en sort humor, der gjorde, at de kunne grine sammen trods sygdom, usikkerhed og frygt.

Elisabet Sigurdardottir spurgte for sjov en sygeplejerske, om de ikke kunne putte en hånd på en pind, så de kunne ae hende lidt på kinden. Det var sagt i spøg. Men behovet for omsorg var ægte.

- Man havde brug for lidt berøring. Bare lidt omsorg, siger hun.

Studiet er baseret på interview med 15 personer, der var syge af coronavirus i marts og april, da virussen var ny i Danmark.

Forskerne var interesseret i de smittedes oplevelser og følelser i forbindelse med sygdommen.

Forskerne fandt, at de smittede havde især tre ting til fælles:

  • En følelse af vantro. De smittede kunne simpelthen ikke fatte, at de faktisk var blevet smittet.
  • Uvisheden er en udfordring. Virussen var ny, og det var svært for patienterne at håndtere.
  • Ensomheden er hård. De syge bliver isoleret, og ensomheden kan være endnu en udfordring i en i forvejen svær situation.

Stor uvished

For Elisabet Sigurdardottir var det svært, at personalet ikke vidste noget om sygdommen og behandlingen og ikke kunne svare på alle hendes spørgsmål og bekymringer.

- Vi ved det ikke, vi ved det ikke, vi ved det ikke. Det svar fik jeg hele tiden. Det var virkelig ubehageligt, siger Elisabet Sigurdadottir.

I tv kunne hun følge med i de skræmmende tilstande i Italien, hvor byens krematorier arbejdede i døgndrift, mens flere lig hele tiden kom til.

Anbefaler tilbud til smittede

Uvisheden om sygdommen og angsten for, om man ville komme sig, gjorde det særligt svært at være coronasmittet i starten af pandemien.

- Der er helt klart en oplevelse af ikke at blev mødt på den psykiske del, og flere havde nogle psykiske reaktioner, som de var meget alene med, siger Selina Kikkenborg Berg.

På baggrund af hendes forskningsresultater anbefaler hun, at der etableres et rehabiliteringstilbud til coronasmittede, så der bliver fulgt op på deres fysiske og psykiske tilstand efter en indlæggelse.

Ifølge Selina Kikkenborg Berg er der i dag flere gode lokale tiltag, der tager hånd om udskrevne coronapatienter, der har brug for hjælp til at forstå deres kropslige og mentale reaktioner efter indlæggelsen. Men der er brug for et landsdækkende tilbud, som systematisk tager hånd om patienter, der har været indlagt med covid-19.

Elisabet Sigurdardottir lider af den kroniske sygdom fibromyalgi, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Det har ifølge Elisabet selv formentlig forværret hendes smerter og forlænget hendes sygdomsforløb
Elisabet Sigurdardottir lider af den kroniske sygdom fibromyalgi, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Det har ifølge Elisabet selv formentlig forværret hendes smerter og forlænget hendes sygdomsforløb
Foto: Privatfoto

Udskrevet til ingenting

Elisabet Sigurdadottir blev udskrevet efter fire dage. Hun var stadig syg og skulle holde sig isoleret, da hun kom hjem.

Hendes stedsøster på Island, der også var smittet med coronavirus og i hjemmeisolation, blev ringet op hver dag af sundhedspersonalet, der ville følge op på hendes tilstand.

Ingen fra hospitalet ringede til Elisabet. Hun var helt alene med alle sine spørgsmål og tanker.

Elisabet Sigurdardottir, da hun lige er kommet hjem fra hospitalet efter fire dages indlæggelse
Elisabet Sigurdardottir, da hun lige er kommet hjem fra hospitalet efter fire dages indlæggelse
Foto: Privatfoto

Hun var meget usikker på sine symptomer og sin helbredstilstand. Og hendes psyke var også påvirket af den voldsomme oplevelse.

- Jeg havde brug for at fortælle om indlæggelsen igen og igen. Jeg ville ønske, at nogen havde spurgt, hvordan jeg egentlig havde det, siger hun.

I dag er det fem en halv måned siden, at Elisabet Sigurdardottir var indlagt med covid-19. Hun er stadig påvirket af oplevelsen. Og så er hun samtidig blandt de danskere, der er hårdt ramt af senfølger. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik