Brøndbys spillere var forberedt på baneinvasion

Ifølge cheftræner Niels Frederiksen kom det ikke som en overraskelse, at flere Brøndby-fans trængte ind på banen for at fejre guldet.

Brøndby-spillerne var knapt blevet danske mestre, før de som noget af det første måtte løbe ud i omklædningsrummet og for en stund nøjes med et juble der.

Flere hundrede fans stormede nemlig ind på banen i ren glædesrus, men det var spillerne forberedt på.

De nærmest forventede det, fortæller cheftræner Niels Frederiksen.

- Vi var blevet briefet inden kampen af vores sikkerhedsfolk, så vi vidste godt, at skulle det nu gå den rigtige vej, og vi skulle blive mestre, så kunne vi godt forvente, at vi skulle relativt hurtigt ud af banen, for der kunne godt ske noget inde på banen, vi skulle lidt væk fra, siger Frederiksen til TV3+.

Ifølge mestertræneren var det dog ikke værre, end at spillere og stab lod sang og jubel bryde løs i omklædningsrummet, indtil kysten var klar igen.

Herefter fik anfører Andreas Maxsø lov at løfte Brøndbys første ligapokal i 16 år ude på grønsværen, inden Brøndby-spillerne tog nogle runder langs tribunerne for at fejre triumfen med tilskuerne.

Fredag oplyste formand i DBUs Disciplinærinstans, Jens Hjortskov, at Brøndby er blevet indberettet på grund af fansenes opførsel både under og efter guldkampen.

Det er ikke besluttet, om instansen vil åbne en sag mod klubben.

Brøndbyfans på banen efter slutfløjtet mod FC Nordsjælland.
Brøndbyfans på banen efter slutfløjtet mod FC Nordsjælland.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Brøndbyfans på banen efter slutfløjtet mod FC Nordsjælland.
Brøndbyfans på banen efter slutfløjtet mod FC Nordsjælland.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik