Blev erklæret uegnet: Så blev Max HF-student på fire måneder

Max Fischer-Rasmussen drømmer om at forske i teoretisk matematik og håber, at han kan blive den yngste forsker i verden.

Studenter, champagne og forårets blomster springer ud om kap i de her dage.

Det er en sejr for de fleste, men for den 16-årige Max Fischer-Rasmussen er den blå HF-studenterhue vævet af det stof, som gode historier er gjort af.

- Det er en, som jeg og hans studievejleder har sat på ham, siger den stolte mor Susanne Fischer-Rasmussen. 

Den godt begavede dreng fra Skovlunde er netop blevet HF'er fra Vestegnen HF og VUC med en masse 12-taller og fag, som han har taget alene derhjemme - siden har begyndte for fire måneder siden. 

Var ved at kaste håndklædet

Men selv om han er sej i manges øjne, er han selv en smule slukøret.

-  Nu er jeg kommet over det, men i starten af 2017 var jeg ved at give fortabt. Jeg var i stand til det her for lang tid siden. Det er som om, jeg har spildt en masse tid - min egen og lærernes. Det er latterligt, siger studenten Rasmus Fischer-Rasmussen. 

Kampen om den hue, der skulle åbne universitets porte, var lang og sej.

I efteråret 2016 blev han fundet uegnet til gymnasiet og blev fortalt, at han hurtigst muligt skulle slå drømmen om matematik på universitetet ud af hovedet. Men heldigvis gav Max Fischer-Rasmussen ikke op.

Tog loven i egen hånd

I stedet tog han loven i egen hånd - bogstavelig talt - og henvendte sig til studievejleder Kirsten Hundahl. Sammen lagde de en plan, og i marts gik han i gang med bøger - og eksamener.

Men nu hvor huen er hjemme, er superstudenten bange for, at den "sene studenterhue" tager det sjove ud af det matematikstudie på KU, som han ellers har set frem til i flere år.

- Jeg har siddet fast og kedet mig, så længe jeg kan huske, forklarer Max Fischer-Rasmussen. 

Ventetiden havde turbostudenten brugt på at følge forelæsninger i fag som kvantemekanik på KU. Det har han gjort, siden han var 11 år. 

- Og nu er jeg allerede ret meget foran i det, jeg skal på universitetet og studere, og jeg magter simpelthen ikke at kede mig mere.

Spejler sig i verdenseliten

Men selv om Max Fischer-Rasmussen er foran de andre kommende matematikstuderende på KU, er der én udfordring, der endnu holder ham til ilden. Det er chancen for at forske i teoretisk matematik - og blive professor.

- Jeg vil gerne slå den kendte matematiker Terence Tao og blive den yngste forsker i verden, siger han med en selvfølgelighed i stemmen, som meget få 16-årige har om deres faglige ambitioner. 

Den amerikansk-australske superhjerne blev som 24-årig professor ved universitet UCLA i Californinen. Som den yngste matematikprofessor nogensinde verden over - efter han som 21-årig blev Ph.D fra Princecon.

Det er med andre ord verdenseliten, Max Fischer-Rasmussen spejler sig i.

- Jeg ved ikke, om jeg kan, men jeg skal nok knokle for det, understreger han. 

I disse dage springer studenterne ud, en enkelt af dem, var så heldig at have sin 99-årige oldefar med til studenterfesten. Se mere i videoen.

Også oldefar blev i sin tid student fra Efterslægten i København, så det var en stor dag for oldefar.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik