Bieber til ishockey i dansk topklub: Kan du få øje på ham?

Justin Bieber spillede mandag ishockey sammen med Rungsted Seier Capital. Se billedet her.

Søndag aften gav han koncert i Parken, og mandag stod Justin Bieber så pludselig på isen i Rungsted med en stav i hånden. 

Den canadiske popstjerne trænede sammen førsteholdet i Rungsted Seier Capital, som efterfølgende har lagt nedenstående billede på facebook, hvor Bieber er med på et holdfoto.

Direktør i Rungsted Seier Capital, Thomas Friberg, forklarer, at mødet blev sat i værk lidt tilfældigt.

- Han har lavet samme setup i Tyskland, og her i Danmark har han så taget fat i Morten Green, som har sat det i værk. De spurgte, om vi kunne arrangere en hyggelig time for ham helt privat, og det ville vi gerne. Derfor har vi også holdt det helt hemmeligt indtil nu, siger direktøren.

Popstjernen spillede sammen med klubben, der lige nu har stor succes i ligaen. Og det var han tilsyneladende meget tilfreds med.

- Han var helt nede på jorden. Jeg viste ham rundt, og jeg tror mest af alt, at han hyggede sig. Det var også det, der var meningen med det, siger direktøren. 

Bieber er fra Canada, hvor ishockey er en enormt populær sport. Han har tidligere spillet ishockey, og det kunne han sagtens være blevet ved med, mener Thomas Friberg.

- Han var faktisk overraskende dygtig. Han stoppede vist med at spille, da han var 15 år, men jeg tror han kunne være blevet rigtig god, hvis ikke han havde valgt en anden vej.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik