Bandeforsker: Hård bande-indsats kan ramme de forkerte

Bandeforsker Line Lerche Mørck mener, at regeringen bliver nødt til at opprioritere den forebyggende indsats for at komme bandeproblemerne til livs.

På trods af adskillige bandepakker er bandekriminaliteten mere synlig i gadebilledet i især København, end den har været nogensinde.

Efter det i weekenden gik ud over to tilfældige unge mænd, der begge blev skudt - en i Tingbjerg og en på Nørrebro - er politikerne ude at varsle nye vinde.

Blandt andet mener Dansk Folkeparti, at man skal skærpe loven, så man kan smide personer ud af landet for at være med i en bande.

- Regeringen skal forbyde de her bander. Vi skal ikke acceptere, at vi har bander i Danmark, der gør gaderne utrygge, besidder skydevåben og knive, der kan skade andre mennesker. Og så skal vi sige til bandemedlemmerne, at det er ud af vagten. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at de opholder sig i Danmark og laver kriminalitet, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, til TV 2. 

Forsker: Indsatsen kan ramme forkert

OVERBLIK OVER SKYDERIERNE

  • Siden 12. juni har der ifølge Københavns Politi været 18 skyderier i København, som har forbindelse til den optrappede konflikt mellem banden Loyal to Familia og en gruppering omkring Mjølnerparken på Nørrebro.
  • I løbet af den seneste uge har der været fem skyderier på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter.
  • To unge, tilfældige mænd er blevet ramt i Tingbjerg og på Mimersgade.  

Professor og bandeforsker Line Lerche Mørck mener dog, at man med de nuværende bandepakker har glemt én ting - den forebyggende indsats.

- Alle de tiltag, der indtil videre er taget, er det, man kalder "tough on crime". Det, der er dilemmaet ved dem, er, at de kan bruges her og nu til at prøve at sætte en dæmper på problemerne, men der er også mange utilsigtede virkninger ved den slags tiltag, siger hun og uddyber:

- Når man kan komme i fængsel for flere og flere ting, så kommer det også til at ramme bredere. Hvis en person, der ellers ikke ville være blevet standset af politiet, bliver visiteret i en visitationszone, og politiet finder for eksempel en lille klump hash, kommer det til at have store konsekvenser for den person. Så kan personen få en plet på straffeattesten, så kan man have sværere ved at få en praktikplads, få en uddannelse, få et job og blive produktive borgere. 

Peger mod USA som skræmmeeksempel

I løbet af de seneste år har politikerne løbende sat ind for at at styrke indsatsen mod bandekriminalitet.

Blandt andet er straffen for brug af skydevåben i det offentlige rum blevet skærpet. Personer, som er dømt for banderelateret kriminalitet, kan idømmes forbud mod at opholde sig i bestemte områder. Og politiet har desuden oprustet deres fokus på, at lokalområder ikke bliver domineret af bandekonflikter - et af midlerne her er oprettelsen af visitationszoner, som lige nu bliver brugt i bekæmpelsen af banderne i København.

Line Lerche Mørck peger på USA som skræmmeeksemplet på, hvor galt det kan gå, hvis man kun koncentrerer sig om selve den operative indsats mod bandekriminalitet: 

- Hvis vi ser mod USA, der virkelig har været "tough on crime", og som sender massivt mange unge mennesker i fængsel i lang tid, er det dem, der har de største problemer med bander. Det er det værst tænkelige scenarie, siger hun og fortsætter:

- Vi har brug for en indsats, hvor det også prioriteres, at man bruger mindst lige så meget på det forebyggende, som på den indsats, der lægges i at stoppe det, der allerede foregår.

Bandeforskeren mener dog, at der også skal slås hårdt ned på den igangværende konflikt - sådan som politiet og regeringen gør det nu.

- Men vi skal også have en anden, mere langsigtet indsats ind. Vi skal have løftet området, og give de unge mænd nogle muligheder for ikke at blive efterladt i nogle situationer, hvor bandemiljøet pludselig kan se attraktivt ud, siger hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik