Årets første sommerdag bliver i nat efterfulgt af tordenbyger

Natten bliver lummer med vindstød og kraftige byger.

Klokken 14.50 målte Langø på Lolland 25,3 grader, og vi har hermed fået årets første sommerdag.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der på mindst en af DMI's officielle målestationer måles over 25,0 grader. Der er nok mange, der synes det er på tide, for sidste år havde vi den 2. juni årets 19. sommerdag.

Temperatur og maksimaltemperaturer observeret klokken 15.30.
Temperatur og maksimaltemperaturer observeret klokken 15.30.
Foto: TV 2 Vejret

Kort før klokken 16 var temperaturen nået op på 25,8 grader ved Langø, og Rømø er kommet op på 25,0 grader.

I nat vil man nogle steder i Jylland vågne af tordenvejr og kraftig regn. Den varme luft, der i øjeblikket løbet op over Danmark er også lummer luft. Varmen stammer fra et lavtryk og bliver efterfulgt af en koldfront, som det kommende døgn vil passere ind over Danmark fra vest. I forbindelse med eller på forsiden af koldfronten, vil der optræde nogle kraftige byger, som stedvis vil være med torden.

Prognose i nat klokken 3.
Prognose i nat klokken 3.
Foto: TV 2 Vejret

Som man kan se af prognosekortet vil det være meget lunt i nat. Vinden vil friske op, og der kommer byger i det nordlige Jylland. Bygerne bliver stedvis ret hidsige med torden og kraftige vindstød. Der kan også komme tordenbyger i Østdanmark. De fleste og kraftigste byger, ventes i Jylland.

Skybrud kan ikke udelukkes

Det kan ikke udelukkes, at der kommer skybrud. Potentialet til skybrud er nemlig tilstede, men ifølge prognoserne bliver der ikke udløst. Alligevel kan man forvente at bygerne vil være kraftige og kan kortvarigt også have skybrudsintensitet. Ved skybrud falder der mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, og ofte kan kloaknettet ikke følge med.

Mandagen byder også på kraftige byger og risikoen for lokale skybrud stiger. Bygerne vil primært optræde i den østlige del af Danmark, hvor det også bliver varmest.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Sne Hillerød

Prognose: Vinteren vender tilbage

Vinter

Vinterens koldeste nat - vi kan nå under 10 graders frost

Snevejr

Sjældent isdøgn: Kan blive ned til -12 grader

Sne Hillerød

Barsk dag forude – her kan der falde 10 cm sne og komme vindstød af stormstyrke

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere