Aftale indgået om erstatning til minkavlere

Aftalen er landet på op mod 18,7 milliarder kroner og er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Liberal Alliance.

Efter flere måneders forhandlinger er der mandag aften landet en aftale om erstatning til de danske minkavlere på op mod 18,7 milliarder kroner. Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Liberal Alliance.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) præsenterer mandag aften aftalen sammen med de partier, som er med.

Kompensationen vil blandt andet dække tabt fremtidig indtjening, tab af de skind, som skulle have været solgt i år samt dækning til udgifter af nedrivninger af bygninger.

Også de erhverv, som er indirekte berørt, bliver kompenseret. Det er for eksempel pelserier, auktionshuse og foderproducenter, der ligeledes får kompensation.

Desuden har partierne også lavet en dvalemodel til 60 millioner kroner til de minkavlere, der ønsker at fortsætte deres erhverv, når forbuddet mod hold af mink udløber.

Flere partier ikke med i aftalen

- Jeg er meget glad for, at den her aftale endelig er indgået, lyder det fra Morten Bødskov (S).

Også formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, er glad for, at aftalen er faldet på plads.

- Det her er en vigtig aftale, for der står rigtig mange mennesker og familier og venter på en afklaring. Vi var verdens bedste til det her. Og derfor har det taget tid, siger Ellemann.

De Konservative, Alternativet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har alle meldt ud, at de ikke er med i aftalen.

Dansk Folkeparti og De Konservative havde ønsket en større dvaleordning, og begge partier forlod forhandlingerne i frustration over, at der ikke blev afsat et større beløb til dette.

EL: Den er for dyr

Enhedslisten meldte mandag aften ud, at de ikke kan være med i aftalen, da de synes, den er for dyr.

- Det er jeg faktisk rigtig ærgerlig over, for selvfølgelig skal de have en rimelig erstatning. Men for os er det også vigtigt, at aftalen er fair overfor skatteborgerne, og den nye model, der er flertal for nu, giver simpelthen for voldsom en erstatning, til at vi kan stå inde for det, siger Victoria Velasquez, erhvervsordfører for Enhedslisten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde 4. november 2020, at alle danske mink skulle aflives.

Det skulle de, fordi der spredte sig en særlig mutation af coronavirussen på danske minkfarme, som regeringen frygtede, kunne udgøre en trussel mod coronavaccinerne.

Ifølge regeringen ventes den første kompensation at blive udbetalt i februar. Ifølge fødevareminister Rasmus Prehn (S) er der desuden tempobonusser på vej i de næste par uger til minkavlerne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

Vaccine grafik

Nyeste vaccinetal: Så mange er vaccineret i din region og i din kommune

Nordvest(4)

playTusinder coronatestet i Københavns Nordvestkvarter

vaccine

Særligt sårbare i Region Sjælland får nu hjælp til at booke vaccinetid

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen: Der kommer ændringer i vaccineprogram

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere