Afbrændt bil efter drab i Mørkhøj havde svenske nummerplader

En 27-årig mand blev fredag ved 19-tiden skudt og dræbt i sin bil. En afbrændt bil blev efterfølgende fundet i Kgs. Lyngby

En hvid Mercedes SUV, der fredag aften blev fundet afbrændt i Kgs. Lyngby efter et skuddrab i Mørkhøj, havde svenske nummerplader.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet, ligesom det også fremgår af billeder af bilen, som TV 2 Lorry har set. 

En 27-årig mand blev fredag aften kort efter klokken 19 skudt og dræbt, mens han befandt sig i en sort Audi på Gyngemose Parkvej.

Natten til lørdag blev en hvid Mercedes efterfølgende fundet afbrændt i Kgs. Lyngby, og lørdag oplyste Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse, at to mænd i sort tøj af vidner blev set køre væk i en stor, hvid Mercedes SUV.

Samtidig lød det, at politiet er meget interesseret i at høre fra vidner, som har set bilen i området omkring Mørkhøj og Lyngby fredag aften mellem klokken 19.15 og 23.00.

Svensk politi er ikke koblet på efterforskning

Aftonbladet oplyser, at registreringsnummeret på den afbrændte bil ifølge den svenske transportstyrelse tilhører en anden bil, som har hjemsted i Malmø, og at der derfor kan være tale om tyveri af nummerplader. Hvorvidt den hvide Mercedes også har hjemsted i Sverige er på nuværende tidspunkt uvist.

Men ifølge det svenske medie er svensk politi ikke blevet koblet til efterforskningen.

- Vi kender ikke til det her på politiets kommandocentral. Den vagthavende, som er den øverste operative ansvarlige, kender heller ikke til det, oplyser Rickard Lundqvist hos politiet i Region Syd i Sverige.

Det har inden artiklens udgivelse ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.

Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.. 
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.. 
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Billeder fra gerningsstedet fredag aften.
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik