AD: Toiletter tømt direkte ud havnebad i København

En forkert tilslutning har betydet, at toiletter er blevet tømt i et af Københavns nye havnebade. Prøver viser fortsat højt bakterietal.

Det er med at respektere det røde kryds, der i 23 dage har lyst på badetavlen ved Københavns nyeste havnebad, Sandkaj, i Nordhavn.

Der er nemlig målt et bakterieniveau på over 35.000 i vandet i de brønde, der leder regnvand ud i havnen. Normalt ligger det på 15.

Og det er ifølge Teknik- og Miljø forvaltningen i Københavns Kommune en klar identifikation på, at "der er sort spildevand i havnebassinet". Sagt med andre ord: afføring og tis er skyllet direkte ud i havnebassinet.

- Vi har målt for høje bakteriekoncentrationer. Det, vi måler, er e-coli og i-enterokokker, som er indikatorbakterier på, at vandet er forurenet med toiletspildevand, skriver Rikke Hvelplund, der er centerchef for Miljøbeskyttelse i København Kommune, i en mail til TV 2.

Den nye badezone i det, der betragtes som Københavns dyreste bydel, skulle ellers have været officielt indviet den 27. august, men det er udsat på ubestemt tid. 

Man har taget fejl af "rørsystemerne"

I flere dage har København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg ikke kunnet finde ud af, hvor bakterierne stammer fra, og på Facebook undrer beboere sig fortsat over, hvorfor de ikke må bruge det nye havnebad. Men nu oplyser kommunen til TV 2, at bakterierne i havnebassinet stammer fra toiletter i nybyggede lejligheder i Nordhavnens Århusgade-kvarter.

Bygherren har simpelthen taget fejl af rørsystemerne, så kloakvand fra toiletterne er ført til mindst én regnvandsbrønd i stedet for til rensningsanlægget. 

Giver symptomer, der minder om campolybacter og salmonella. Smitter oftest gennem råt svinekød.

Selv om bygherren har rettet op på fejlen,er der fortsat forhøjet bakterieniveau i vandet, og det giver sved på panden hos Hans Vasehus, som er anlægschef og havnebygmester hos By og Havn:

- Vi har fundet en fejltilslutning på en bygning, og vi har gennemspulet rørene og lavet videooptagelser derinde for at se, hvad vi kunne finde. Der er ingen fejl på selve afløbssystemet, men vi har en mistanke om, at der må være en fejltilslutning mere et sted. Det undersøger vi, siger han. 

Sygdomsfremkaldende bakterier

Torsdag blev der foretaget nye undersøgelser, og det vil der blive ved med, indtil vandet er rent, oplyser Rikke Hvelplund.

- Fordi vi har opdaget en fejl på regnvandssystemet, undersøger vi løbende bakterieværdierne i de tre regnvandsbrønde, inden vandet løber ud i havnen. Da vandet i brøndene stadig har for høje bakterieværdier, har vi bedt By og Havn om at fortsætte deres undersøgelser, siger hun.

I havnebassinet er der målt 7.100 e-colibakterier, og netop den type bakterier er blandt den mest almindelige årsag til bakterielle infektioner, oplyser Statens Serum Institut. 

Blandt andet kan visse grupper af e-colibakterier forårsage tarminfektioner, der kan give diarré.

Selvom det er By og Havns regnvandssystem, er det bygherren, der skal rette op på fejlen, hvis der er sket en fejltilslutning. Hvis de ikke gør det, kan kommunen i sidste ende politianmelde bygherren. Det forventer Rikke Hvelplund dog ikke bliver nødvendigt:

- Der er heldigvis meget stor interesse fra alle parter i at få undersøgt og løst problemet hurtigst muligt, siger hun.

Københavns Kommune ved endnu ikke, hvornår havnebadet kan blive indviet, men siger til TV 2, at der muligvis går en uge. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik