31-årig kvinde død på legeplads

Et gyngestativ væltede ned over den nu afdøde kvinde.

En 31-årig kvinde er afgået ved døden på en legeplads på Baltorpvej i Ballerup. Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2.

De oplyser samtidig, at de pårørende er underrettet.

Ifølge vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Thomas Christensen, væltede et gyngestativ ned over kvinden og ramte hende i hovedet.

Kvinden pådrog sig kvæstelser, der var så alvorlige, at hun ikke stod til at redde.

- De nærmere omstændigheder omkring ulykken kender vi ikke endnu. Der er i øjeblikket ved at blive lavet undersøgelser derude, og de undersøgelser fortsætter på mandag. Derfor er legepladsen afspærret til og med mandag, siger Thomas Christensen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.26 på et tidspunkt, hvor der på legepladsen var både børn og voksne.

Vidnerne til ulykken får nu tilbudt psykologhjælp.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik