18-årig mand fængslet for voldtægter og afpresning af kvinder

En formodet voldtægtsmand mødte sine kvindelige ofre via de sociale medier, lyder det fra Københavns Politi.

En 18-årig mand er blevet sigtet for at have begået fire voldtægter og for at afpresse flere kvinder.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Ofrene fik han angiveligt kontakt til gennem sociale medier.

- Vi anholdt i går en 18-årig mand efter længere tids efterforskning for fire tilfælde af voldtægt og afpresning af kvinder, han havde mødt via sociale medier, skriver politiet.

De fire voldtægter og afpresningen skal være sket i slutningen af 2019, oplyser Københavns Politi til TV 2.

En dommer har onsdag besluttet at varetægtsfængsle manden i fire uger.

Det er sket ved et grundlovsforhør i Dommervagten i København.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og Københavns Politi ønsker ikke at oplyser yderligere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik