15-årig og 19-årig sigtet for manddrab efter masseslagsmål

Et masseslagsmål med blandt andet knive og bat har fundet sted natten til lørdag. To unge på henholdsvis 15 og 19 år er sigtet for manddrab.

En 18-årig mand er afgået ved døden efter et masseslagsmål mellem to grupperinger af unge mennesker på en parkeringsplads i Gentofte natten til lørdag.

Det oplyser vagtchef Rolf Hoffmann lørdag morgen cirka klokken 06.00.

- To grupperinger har været oppe at toppes. Der var nogle, der havde valgt at tage våben med til den her slåskamp, og det ender med, at en bliver stukket ihjel, siger Rolf Hoffmann.

Skændtes på et socialt medie

Michael Gaml, der er efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, siger til TV 2, at personer fra de to grupper havde skændtes på et socialt medie inden slagsmålet.

- Der har været en kontakt mellem nogle af de unge mennesker, de har haft en uenighed, og det har givet anledning til, at de ville mødes og ’få det ordnet’, siger han til TV 2.

Deltagerne i slagsmålet var i aldersgruppen 13-19 år. Størstedelen af dem er ikke fra Gentofte.

- Vi betegner det hverken som banderelateret eller som hooliganisme, siger Michael Gaml.

Flere andre er tilskadekomne og til behandling for knivstik, melder vagtchefen. Ingen er dog i kritisk tilstand.

Politiet til stede ved gerningsstedet med politihunde.
Politiet til stede ved gerningsstedet med politihunde.
Foto: Local Eyes

12 anholdte - to sigtet for manddrab

Der er i alt 12 anholdte efter slagsmålet, oplyser politiet.

Af dem er seks personer lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. To personer er dog blevet fremstillet i absentia. Det oplyser TV 2's reporter på stedet.

En 15-årig dreng og en 19-årig mand er begge sigtet for manddrab og forsøg på manddrab. Den 15-årige er selv indlagt med kraniebrud efter slagsmålet

Ifølge anklageren i sagen vil han dog være rask nok til at kunne stilles for en dommer en af de kommende dage.

Politiets teknikere er til stede i Gentofte, hvor en 18-årig blev dræbt efter et masseslagsmål.
Politiets teknikere er til stede i Gentofte, hvor en 18-årig blev dræbt efter et masseslagsmål.

De fire resterende unge er blevet tiltalt for grov vold. Alle seks nægter sig skyldige.

Flere forældre var mødt op i retten, mens også en af de drenge, der deltog i slagsmålet, men er under den kriminelle lavalder, sad med på tilhørerpladserne.

Slagsmål på fodboldbane

Politiet modtog anmeldelsen om slagsmålet klokken 01.23. Slagsmålet fandt sted en fodboldbane og atletikbane på Ørnegårdsvej, tæt på Jægerborgs Station nord for København. Det har tidligere fremgået, at der var tale om en skaterbane i området, men det altså ikke tilfældet, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Politiet har efterforsket på stedet det meste af lørdag, og det involverer også undersøgelser ved frakørsel Jægersborg Station på Rute 19 Helsingørmotorvejen i retning mod Helsingør. Derfor var frakørslen spærret indtil lørdag eftermiddag.

- Vi afsøger området derude, fordi når der er brugt knive og slagvåben, kan der være blevet kastet genstande, i forbindelse med at vi lander dernede, siger Daniel Cunneely.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik