14 sigtet for sprirituskørsel på løbehjul i nat: - Det er ikke et legetøj

Københavns Politi forsøger med razzia at undgå alvorlige ulykker.

For tredje weekend i streg var politiet på gaden i en målrettet aktion mod folk, der benytter sig af el-løbehjul.

Og med 14 nye spiritussigtelser tyder noget på, at der er behov for det.

I alt er 52 personer nu blevet sigtet for spirituskørsel på el-løbehjul de seneste tre weekender, mens yderligere fire er sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.

Derudover fik 15 personer en påtale med på vejen blandt andet for at køre på fortovet og for at køre to på det samme løbehjul.

- Problemet er, at løbehjul er mere alvorlige, end man lige tror. Der er mange, der tror, at det er et legetøj, men det er det ikke. Det er et motorkøretøj, siger Peter Veje, der er sektionsleder i færdselsafdelingen i Københavns Politi, til TV 2.

Handler ikke om bøder

Der har været bøderegn over el-løbehjulsbrugerne de seneste uger, men ifølge politiet, så handler det i langt højere grad om at få ændret forståelsen hos brugerne.

- Vi har et problem, som vi er nødt til at gøre noget ved. Alle de sigtelser er en ting, men vi kæmper i virkeligheden for, at vi ikke får en alvorlig ulykke, som de lige har haft i England, og derfor forsøger vi at lægge pres på de unge mennesker, siger Peter Veje.

I England døde den 35-årige Youtube-stjerne Emily Hartridge i sidste uge efter et sammenstød med en lastbil, og dagen efter fik en 14-årig dreng en alvorlig hovedskade, efter han kolliderede med et busstopsted.

- De her løbehjul kan køre rigtigt stærkt, og det kan gå rigtigt galt, når de kommer kørende ned ad strøget, eller hvor de nu kører. Så det er en trafikkultur, der skal ændres. De unge mennesker skal lære, at det er meget alvorligt, siger Peter Veje.

Brugen af de elektriske løbehjul er ifølge politiet 'kraftigt opadgående', og det er også en af grundene til, at politiet har intensiveret deres indsats.

REGLER FOR BRUG AF EL-LØBEHJUL

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

mette frederiksen dukke afbrændt

playFire personer mistænkes for afbrænding af statsministerdukke

Politibil nat

Politiet lukker fest og sigter 31 personer

25_seconds

playPoliti kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

mette frederiksen dukke brændt af

playDukke af Mette Frederiksen med truende besked brændt af under demonstration

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere